Af Historikeren Falborg. Foto Simon Edlefsen
Nyborg er anlagt på nordsiden af en lille
fjord ved Nyborg Slot. Byen er formentlig anlagt omkring 1200, og den har i
begyndelsen af 1200-tallet fået sine første købstadsprivilegier. Nyborg Slot var efter datidens forhold et
imponerende fæstningsværk, som blev brugt af mange skiftende konger.
Borgen
i Nyborg blev anlagt i begyndelsen af 1170erne af Kong Valdemar den Stores nevø
Knud Prislavsen. Borgen blev første gang nævnt i 1193
Nyborg Slot fungerede i mere end
to århundreder som mødestedet for det middelalderlige parlament,
Danehoffet. Nyborg
Slot var med andre ord et middelalderens Christiansborg.
I 1200 tallet begyndte
Kong Erik Klipping at benytte borgen som mødested til møder med rigets
mægtigste mænd. Danmarks første grundlov blev således underskrevet af Erik
Klipping i 1282 på Nyborg Slot. Da Erik Klipping siden blev myrdet, var det
ligeledes på Nyborg Slot, at de formodede mordere i 1287 blev dømt fredløse for
Danmarks sidste kongemord.
Efter
Erik Klippings død fortsatte Nyborg Slot med at være fast mødested for det, der
kom til at hedde “Danehof”. Navnet Danehof blev tilsyneladende taget i brug i
midten af 1300-tallet. Indtil da havde forsamlingerne mellem kongen og rigets
“bedste” mænd heddet rigsforsam-linger eller hof. Her afgjordes spørgsmål vedr.
domsforhandlinger, udenrigspolitik og stridigheder om kronens rettigheder. Op
igennem 1300-tallet fortsatte man med at afholde Danehof på Nyborg Slot. Det sidste Danehof i Nyborg blev afholdt i 1413.
Kort efter at Kong Hans
havde tiltrådt tronen i 1482, flytter han ind på Nyborg slot. Her ophøjer han Nyborg til Landets hovedstad som
betyder at fra nu af rejser kongen ikke rundt i landet.
Derfor begyndte man på store ombygninger på Nyborg
Slot. Der blev indsat store, rundbuede vinduer i Vestfløjen, og i det indre fik
flere af rummene geometriske mønstre på væggene og en særlig loftskonstruktion.
I 1550’erne fulgte Christian 3. op med yderligere udbygninger og
moderniseringer af Nyborg Slot. Slottet blev udvidet og forstærket for at kunne
imødegå ny rækkevidde og styrke fra samtidens artilleri. Hvor
middelalderborgens ydermure var op til cirka 1,25 m tykke, blev de forstærkede
mure nu hele 3 m tykke.
