Interview med Linda Zeeberg

Af: Rasmus Svendstrup

En fredag i december var jeg en tur på besøg på Industri Værkstedet Bregnevej. Jeg havde nemlig fået at vide, at et af deres personaler, nemlig Linda Zeeberg, har været ansat på det som i dag hedder Odense Værkstederne i 40 år. Herunder kan I læse et portræt af hende.

Linda fortæller, at hun i 1984, hvor hun var 25 år, blev ansat på Industriværkstedet Peder Skrams Vej. Det der senere hen kom til at hedde Camillagården.

Linda blev ansat i systuen, da hun er uddannet håndarbejdslærer. Siden 2011 har Linda arbejdet på Bregnevej. Hun har altid været i montagen. Hendes opgaver bestod i at hun skulle skaffe arbejde til medarbejderne og vejlede medarbejderne så de kunne holde styr på deleopgaverne. Hun kunne også finde på at skrive noget i Nexus, hvis der skulle skrives noget.

De 40 år er gået godt og stærkt, fortæller Linda. Da hun startede havde man sådan et værkførerbur, hvor man havde sin fastnettelefon. Det var også før, at man fik computer på arbejdet, så alting skulle skives ned i hånden. Dengang havde man en tæller, som man skulle trykke på, og finde ud af, hvor mange timer, at man var på arbejde, den pågældende dag. Medarbejderne fik udbetalt deres løn i kontanter, i små brune poser. Disse poser, sad kontordamen og lavede.

Der vil i løbet af 40 år være mange gode minder fra Lindas arbejde. Et af disse minder var fra aktivitetsdagen, hvor man mødtes 1000 mennesker til sport. Bagefter kunne man samles til fest med musik og dans, hvor der var et band som kom og spillede. Linda fortalte også, at når man bliver hængende så mage år, er det nok fordi, man kan lide sit arbejde. Her har man gode kollegaer og gode medarbejdere, som giver en selv et smil på læben.

Linda er så heldig at få dronningens fortjenstmedalje, da hun har været på den samme arbejdsplads i 40 år. Men det bliver nok ikke dronningen selv, der sidder til audiensen, når Linda skal ind og takke for medaljen, men derimod kronprinsen eller konge, som han jo når at blive, efter den udmelding, som kom i dronningens nytårstale.

Til august i år går Linda på pension. Hun ser frem til at gå på pension. Hun kan sagtens finde på noget at lave. Hun er meget aktiv i sin fritid, og hjælper blandt andet til ude i ishockeyklubben. Derudover har Linda nogle dejlige børnebørn, som hun glæder sig til at være lidt mere sammen med, og så har hun en drøm om, at hun skal ud i Allerup Gamle Have og hjælpe til, som frivillig, når hun går på pension.

Anmeldelse af “Bluey-spillet”

ULF Linjen