Anmeldelse af Paralives 

Af Josefine

Livssimulation-spillet Paralives er nu tilgængelig i tidlig adgang på Steam for 39,99 euro, hvilket svarer til lidt under 300kr. Paralives er et indie spil. Det betyder, at det er et lille studio, der står bag dens udvikling.

Hvad er tidlig adgang?
Grundet adgang til internettet er det meget normalt, at spil bliver udgivet i early access. Man kan spille en version af spillet, men man får ikke en færdig oplevelse. Igennem tiden vil spillet blive opdateret til en mere komplet version.

Hvad handler spillet om?
Paralives er et livs simulation spil, meget i stil med Sims. Du kan lave en familie, bygge huse og leve din families liv. Det er stort set et digitalt dukkehus.


Collabs
Paralives har har allerede et samarbejde med flere spil, deriblandt Among Us, Unpacking, Outbound, samt studiet Kitfox.

Igennem disse samarbejder har Paralives fået ting i deres spil, fra disse andre spil. Blandt andet bamser og body pillows.

Paramaker
I Paramaker kan du bygge en familie. Jeg havde ikke så god en oplevelse med Paramaker, da jeg prøvede det første gang, fordi ingen knapper virkede. Men det blev fixet med en genstart.

Indtil videre er det meget begrænset, hvad vi har at vælge imellem af tøj og hår. Men på samme tid giver Paramaker, en stor frihed. Du kan gå meget i dybden med udseende, selv højde er en ting du kan vælge.

Paramaker tilbyder også et color well, så du kan ændre farve på alting; tøj, hår og hud. Vil du have en Para der er lilla, kan du få en Para der er lilla.


Byg
Det folk er mest spændt på, har nok været deres byggemekanik. Fra allerførste video som Paralives postede på nettet, var folk imponerede over, hvor dynamisk spillet er.

Bygge mode er ærlig talt lidt svært. Hvor jeg er vant til Sims, der er meget nemt i byg mode, kræver Paralives, at du har forstand på, hvad du laver. Men det gør også, at du har stor kreativ frihed, der ikke før er set i et life simulation spil. Alt er dynamisk – vinduer, vægge, møbler, alt kan være den størrelse du vil have og i de farver du ønsker.

Gameplay
Når du lever livet i Paralives, er det lidt en tilvænning. Det tog mig lidt lang tid at forstå, hvordan Para’s samtaler fungerer. Alt er bygget op med point og med disse point, kan du tage valg, der ændrer din Paras gøremål og evner. Det kan give job og personlighed bonus.

Verdenen er åben, er meget flot og tilbyder flere ting at lave, blandt andet kan du besøge flere butikker, samt et museum og donere til dens samling. Verdenen er dynamisk, der sker ting her og der, blandt andet yoga i parken. Paraerne har dog ikke den bedste AI autonomy, så ofte står NPCerne bare omkring og laver ikke noget.

Hvad er min mening?
Det en god start. Paralives har stadig brug for en masse opdateringer, for at få spillet til at føles levende og som en fuld gameplay experience. Men hvor spillet er nu, er det stadig underholdende og et spil man sagtens kan bruge god tid på.

Opdatering på formel 1 sæsonen 2026