Af Rasmus Svendstrup
En af de medarbejdere som har haft det svært med, at Camillagården og Skovgården lukkede var Bilal Hassan. Herunder kan I læse mit interview med Bilal, om hvordan at han har det med at flytte arbejdsplads fra Skovgården og til Rytterkasernen.
Fortæl om dig selv?
Jeg er 34 år og er født i Libanon. Jeg var 8 år, da jeg kom til Danmark. Jeg kan ikke huske noget fra min tid i Libanon. Jeg kan kun huske at der var krig, og at det var derfor at vi flygtede til Danmark.
Jeg bor sammen med min mor, vi bor på Dalumvej her i Odense. Jeg har en bror og to søstre som alle sammen er gift. Mine søskende hjælper mig en del. Jeg er tilfreds med at bo hjemme hos min mor. Jeg har ikke nogen planer om at flytte for mig selv. Jeg har tidligere gået på CSV Odense og Enghaveskolen.
Hvor har du arbejdet før?
Jeg har arbejdet på Skovgården. Der var jeg i Medie, jeg havde også nogle opgaver i køkkenet.
Da du fik at vide at Skovgården skulle lukke. Hvordan havde du det så?
Det havde jeg det dårligt med. I starten kunne jeg ikke overskue, at tage her til Rytterkasernen for at arbejde. Jeg håbede på, at Skovgården ville åbne igen, men det gjorde den ikke.
Hvordan har du det med at du i dag ikke arbejder på Skovgården og du i dag arbejder her på Rytterkasernen?
Det har jeg det godt med. Jeg arbejder i Café Hygli på Rytterkasernen 19. I starten var jeg i praktik, men nu er jeg fastansat. Jeg er meget glad for ar arbejde i Café Hygli.
Fortæl om dit nuværende arbejde?
Jeg er i opvasken, jeg er også nogen dage ved baren. Jeg har også opgaver i rengøringen hvor jeg blandt andet tørrer borde af.
Hvad laver du i din fritid?
Jeg har tidligere arbejdet i en nærbutik, hvor jeg bor. Det er stoppet med, efter jeg er startet her i caféen. Her var jeg med til at sætte varerne på hylderne.
