Ken Willumsen udplaceret på Havebæk

Af Rasmus Svendstrup

I forbindelse med at vi interviewede Anne Haugaard Willumsen fra Bregnevej, gav Anne den ide at vi skulle interviewe hendes mand Ken, som er udplaceret. Herunder kan I læse vores interview med Ken.

Fortæl om dig selv?

Jeg er født på Sjælland, i en lille by udenfor Roskilde. Jeg gik i skole på Jyllinge skole. I 6. klasse kom jeg i en specialklasse. Det var rigtig godt, for her lavede jeg en masse praktiske ting. Jeg har gået på 2 efterskoler. Jeg tog et år på en efterskole ved Faxe på Sjælland. Herefter tog jeg 2 år på Brangstrup skolen ved Ringe på Fyn.
Da mit ophold var færdig på Brangstrup Skolen, flyttede jeg til Højby sammen med en kæreste. Det lykkedes ikke helt, at bo alene for os selv, og vi tilsluttet et støttecenter.
Efter en tid flyttede vi fra hinanden. I dag er jeg gift
med Anne. Vi bor på Otto Ruds vej her i Odense, sammen med vores lille bomuldshund.

Hvad lavede du før du blev udplaceret?

Inden jeg blev udplaceret arbejde jeg i Produktionen på Camillagården. Her samlede jeg forlængerledninger, stik og mange andre ting.

Hvorfor har du valgt at være udplaceret?

Jeg ville prøve noget andet, og så fik jeg tilbuddet om, at blive udplaceret. Det var en rigtig god beslutning, som jeg er rigtig glad for.
Hvor er du udplaceret henne?

Jeg er udplaceret på Plejecenteret Havebæk, som ligger lige ved siden af Munkebjerg Kirke.

Hvad går dit arbejde ud på?

Jeg er vicevært her. Jeg går og fejer en del udenfor. Indenfor kører jeg med en vogn og samler affald på afdelingerne. Jeg tager mig også af beboernes vasketøj. Jeg passer også plejecenterets fugle og fisk i fællesarealerne. En gang imellem snakker jeg med beboerne, og får også en kop kaffe sammen med beboerne en gang imellem.

Du har været udplaceret andre steder end her, hvor har det været og hvad lavede du de forskellige steder?

Jeg har været hos Shell, her hjalp jeg til med at sætte varer på hylderne. Jeg var også med til at hjælpe, hvis der var problemer med deres bilvask.
Jeg har også været hos Euro-master. Hos Euromaster var jeg med til at skifte dæk på biler og lastbiler. Det var et hårdt arbejde og jeg fik ødelagt min ryg.  

Ken viser artiklens forfatter sin kabinescooter

Interview med Bilal

Formel 1 for begyndere del 4