Skrevet af Rikke Birch
Jeg er i aflastning på Munkehatten en gang om måneden, og jeg har det bedre derude nu, end jeg havde for et par måneder siden. Vi har lavet en god aftale om, hvad de og jeg kan gøre, hvis jeg er der en weekend, hvor ingen kan snakke, eller der er meget larm. Det kan jeg have svært ved, og det plejer at gøre mig sur, frustreret og ked af det.
Vi har aftalt, at jeg skal sige til, hvis jeg har brug for en pause. De har et rum med en vandseng, hvor jeg kan ligge og høre musik. Under vandsengen er der en højtaler, så man kan mærke bassen. Det hjælper mig med at slappe af. Hvis vejret er godt, går jeg ofte udenfor og sidder i en hængesofa. Den bliver stillet frem om foråret og pakket væk om efteråret. Jeg kan bruge flere timer derude, især hvis jeg lytter til lydbøger eller musik.
Når jeg kommer til Munkehatten, kan jeg vælge, hvilket værelse jeg vil bo på. Jeg foretrækker altid de værelser, der vender ud mod køkkenet. Hvis jeg er blandt de første, der ankommer, får jeg lov at vælge først.
Hvis der er tid, kan vi gå eller køre en tur. Personalet spiller også spil som 500, Backgammon, Danmarksspillet eller Kinaskak med os. Jeg har altid min bærbare computer med, så jeg kan sidde med den, og jeg bruger ofte tid på at overføre billeder fra min mobil til en ekstern harddisk.
Jeg har en aftale med personalet om, hvornår de må vække mig. Engang sov jeg fra kl. 23 til kl. 14:40, og det blev besluttet, at det ikke skulle ske igen. Nu aftaler vi hver aften, hvornår jeg skal vækkes.
Aflastning er meget forskellig fra gang til gang. Der er både gode og mindre gode ting ved det. Nogle gange spørger personalet, hvad vi har lyst til at lave, og hvis jeg ikke selv har ideer, kommer de med forslag som at bage en kage, male på sten eller tage på tur. Jeg har engang malet så mange sten, at jeg kom hjem med en hel kuffert fuld.
I sommerferien er jeg der ofte i længere tid, op til en uge. Sidste sommerferie var jeg i Odense Zoo med en fra personalet.
Når jeg skal i bad, hører jeg altid musik, ellers kan de ikke få mig derud. Jeg er ikke så glad for at være i aflastning, men jeg glæder mig altid til at komme hjem igen. Hvis min mor forsøger at booke mig til to ophold på en måned, siger jeg nej, for jeg vil kun afsted én gang om måneden.
Når jeg er i aflastning, ringer jeg altid til min mor eller far hver aften kl. 19, eller når jeg har tid. Hvis jeg er optaget, aftaler vi et senere tidspunkt.
Nogle gange kan jeg også tage en pause ved at male eller tegne. Det er hyggeligt, men afhænger af, hvem der ellers er i aflastning, og hvor travlt personalet har. Hvis der er tid, må vi komme med ønsker til aktiviteter eller aftensmad, men ikke altid.
Jeg bruger ofte rummet med vandsengen, hvor jeg kan høre musik og mærke bassen. Det er en dejlig følelse, men nogle gange også lidt underligt. Jeg er blevet gladere for at være der, fordi jeg har steder, hvor jeg kan trække mig tilbage og finde ro.
