Skrevet af Svend Digens
Du kender måske sange som ”Hvor længe vil du ydmyge dig”, ”Er der nogle i himlen”, ”Rejs dig op og kom videre”, ”Kolde hjerter” og ”Tag godt imod ham”. Det er nogle af de hits Danser med Drenge står bag.
Starten
Omkring 1990 havde Klaus Kjellerup været med i bandet ”Tøsedrengene” og der efter prøvet at starte en solo karriere. Det gik ikke så godt. Efter tre soloalbum besluttede han at starte et band. Han finder sangerinden Philippa Bulgin og ”Danser med Drenge” bliver født.
Selv om Klaus Kjelleup havde være med i Tøsedrengene og var en garvet og kendt musiker, havde Danser med Drenge problemer med at finde et pladeselskab, der ville udgive deres sange. I starten af 1990’erne var det populært at synge på engelsk. Derfor havde Danser med Drenge problemer med at få deres danske sange udgivet. Men pladeselskabet Pladecompagniet hørte nummeret ”Kolde hjerter” og sagde, at de gerne ville udgive en plade med danser med drenge.
I 1993 udkom debutalbummet som kort og godt hed ”Danser med Drenge. Albummet som indeholder hits som ”Aldrig undvære dig”, ”Grib chancen” og mange flere.
Danser med Drenge tog på turné i efteråret 1993 og begyndte faktisk at skrive sange til et nyt album blandet andet ”Læn dig tilbage”. Desværre døde Philippa Bulgin i foråret 1994 kun 26 år gammel. Philippa bad de andre om at fortsætte Danser med Drenge.
Danser med Drenge har skiftet meget ud i besætningen, men efter Philippas død gik Danser med Drenge mere eller mindre i opløsning. Ingen forsanger intet band. Men Philippa havde jo bedt dem om at fortsætte.
De skulle jo finde en ny sangerinde. Der blev holdt en audition hjemme ved Kjellerup. Der var mange sangerinder til prøve og der var mange dygtige sangerinder, men der var ikke rigtigt nogen, der passede til stilen, indtil de fik et demobånd fra Rie Rasmussen. Hun kunne bære orkestret videre efter Philippas død.
I april 1995 udkom Danser med Drenges andet album ”Så længe vi er her”. Denne gang med Rie Rasmussen som forsanger. På grund af Philippas død handler en del af sangene om død og sorg, for eksempel ”Er der nogle i himlen” og ”Vi går gennem mørket”. Derfor var pladeselskabet lidt betænkelige ved om de nye nummer ville blive spillet i radioen, men ”Så længe vi er her” havde i 1999 solgt 80.000 eksemplarer. Mange mennesker har sagt, at de har kunne bruge sangene til at komme over den sorg det er, når nogen dør.
Ned af bakke
Danser med drenge er et rigtig liveband. Efter udgivelsen af ”Sig mig… Er De klar over, hvem vi var?” gik det ned af bakke for Danser med Drenge. De besluttede at droppe pladeindspilningerne og blive et rent live band. Før de gjorde det udgav de ”Popsamling”.
De tog rundt og spillede jobs i hele landet på små spillesteder. De lavede sangen ”Nu kan de kun gå fremad” og det gjorde det.
Min personlige to 3
Jeg synes personligt Danser med Drenge har lavet mange gode numre.
Her kommer min personlige top 3.
”Læn dig tilbage” fra albummet ”Så længe vi er her” (1995).
Sangen handler for mig om, at folk kan have så mange meninger om dig, som de siger bag din ryg og er etfer dig, men så siger DmD: læn dig dig tilbage, de kan sige hvad de vil.
Jeg hører det som om Danser med Drenge siger, at der nogle gange er mennesker som taler bag om ryggen på folk for at “hjælpe” og ved hvordan man skal leve sit liv. Men du må bare læne dig tilbage, de kan sige hvad de vil. Spil dit eget spil og gør vad dit hjerte vil, for ingen ved bedre end dig selv. Altså Danser med Drenge siger, at man ikke skal lytte til andres kritik. Tro på dig selv. Jeg er vild med det instrumentale. Det er et reggae-nummer med et fedt groove.
”Du gik uden at se dig tilbage” fra debutalbummet ”Danser med Drenge” (1993).
”Du gik uden at se dig tilbage” handler om en, der er blevet forladt af sin kæreste.
Hun har mærket kærlighed, kommer og går, men nu er hun alene i verden og tænker, hvorfor lover man hinanden så meget. Hun ved hun har skabt dig og var blind for hvad der sker. Du gik uden at se dig tilbage, uden at sige hvorhen. Hun her ventet nætter og dage, og håber på, han kom igen. Men nu indser hun, det er slut, så nu håber hun at finde en mening, der hvor der ingen mening er. Jeg synes det er en fed tekst. Jeg hører det som om den handler om det chok man kan få. i første vers spørger hun: Hvofor skulle vi love hinanden så meget var det overhovedet et alvorligt forhold. men så i andet vers går det ligesom op for hende, at hun har skabt sig og var blind for, at han var ved at gå fra hende. Så da sandheden kom sved det, at du gik uden at se dig uden at se dig tilbage.
Jeg kan godt lide det instrumentale. Som i ”Læn dig tilbage” er der en fed rytme. Jeg synes det er godt produceret og så er der en fed guitar. Som nævnt er dette nummer fra Danser med Drenges første plade, så det er Philippas fede stemme man hører. Jeg har skrevet en personlig anmeldelse af hele Danser med Drenge albummet. Den kan læses her.
”Tag godt i mod ham” fra albummet “Som regel er vi glade” (2003)
Jeg hører den som om, den handler om en pige, der har en lidt hård familie, som er meget kritiske på deres datters vegne. Hun har mødt en hun elsker, men han er ikke som dem og hun er bange for, at familien bliver hårde ved ham og at de ikke vil acceptere ham, så hun beder dem om at de lader være at med kører ham ned og tvinge ham fra hende, og få henne til at vælge mellem ham eller familien. Som det lyder i teksten: Tag godt i mod ham, for det er ham for det er ham jeg elsker, lad være at være for hård ved ham, lad være at tvinge ham væk fra mig. Familien vil have hende til at vælge men det er ham hun elsker. Jeg synes det et godt nummer med en god melodi.
Da jeg skulle finde mine yndlings numre til denne artikel, gik det op for mig, at mange af numrene tit har gode melodier, men når man dykker ned i teksterne, må jeg sige, at det bliver meget hjerteskærende. Det synes jeg måske godt kan blive lidt banalt og ensformigt. Men ofte er melodierne gode. Klaus Kjellerup og Henrik Stanly Møller var medlem af ”Tøsedrengene”, hvor de ville lave reggae på dansk. Denne stil tog de med videre til Danser med Drenge.
Danser med Drenge version 3.0
De seneste år har været lidt svære for Danser med Drenge, for i 2022 havde Klaus Kjellerup nogle knap så heldige udtalelser om krigen i Ukraine, da han på twitter skrev, at det ikke var Putin der bombarderede i Ukraine. Derimod var det, i følge Kjellerup, Ukrainske nazi-terrorgrupper, der stod bag.
Disse udtalelser gjorde, at flere medlemmer af Danser med Drenge, her i blandt forsanger Rie Rasmussen, valgte at forlade bandet. Med 13 albums, op og nedture, omstrukturering til live band bag sig, havde jeg personligt troet at dette betød at gruppen gik i opløsning.
Men Danser med Drenge er genopstået i en ny konstellation med en ny forsanger ved navn Ida Amrose. Den nye konstellation består foruden af den ny sangerinde også af keyboardspiller Dan Hemmer, trommeslager Kim Thomsen og de tidligere medlemmer Henrik Stanley Møller, Klaus Kjellerup og Steffen Qwist. Denne nye version af Danser med Drenge udgav i 2023 albummet ”Giv slip nu” med nye og tidligere sange og holder koncerter i hele 2024 rundt omkring i landet.
Diskogafi:
Danser med Drenge | Studiealbum | 1993 |
Så længe vi er her | Studiealbum | 1995 |
Sig mig… Er De klar over, hvem vi var? | Studiealbum | 1997 |
Popsamling | Opsamlingsalbum med 5 nye numre | 2000 |
Live 2001 | Livealbum | 2001 |
Som regel er vi glade | Studiealbum | 2003 |
Hallo hvor det koger | Livealbum + DVD med Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen. | 2005 |
Vores bedste | Opsamlingsalbum – dobbelt cd | 2006 |
Sådan er det bare | Studiealbum | 2008 |
15 år i røg og damp | 15 års jubilæum livealbum + DVD | 2009 |
Det handler om penge | Studiealbum | 2015 |
Skrål.. | Livealbum | 2016 |
Så langt så godt | Studiealbum Akustiske versioner af gamle DmD hits | 2018 |
Giv slip nu | Studiealbum | 2023 |
Ny start.. LIVE | Livealbum | 2023 |