Historien bag skudår

Af Linda Hvidsten

I år er det skudår. Derfor har jeg lavet denne artikel, for at se nærmere på, hvorfor vi har skudår.

Om skudår
Skudår kom til Danmark i år 1700. Et skudår er et år med 366 dage og ikke 365 dage som andre år.
I følge den gregorianske kalender, er det skudår hver 4. år. Da vi har skudår i år (2024), vil næste gang vi kan opleve skudår og 29 dage i februar være i 2028.

Hvis det skal være helt rigtigt, varer et år ikke 365 dage, men 365,25, så skudåret er indført, for at sikre, at kalenderen ligger rigtigt i forhold til de 4 årstider. Så hvis vi ikke havde skudår, vil det bliv noget rod.

Hvilken dato er den rigtige?
Mange tror, at skuddagen ligger den 29. februar, da der er 29 dag i måneden, når det er skudår. Men den ligger faktisk den 24. februar. Grunden til at skuddagen ligger den 24. februar og ikke den 29. er fordi, at der i det gamle Rom kun var 23 dage og derfor var det oplagt at ligge skuddagen den 24 februar.

Traditioner
Der høre traditioner til på skudår blandt andet, at kvinderne må fri denne dag (den 24. februar). Mændene skal sige ja. Hvis han takker nej, skal han købe 12 par handsker, 12 par silkestrømper og en silke kjole til hende.

En anden forklaring på traditionen med kvinders skuddagsfrieri er en irsk folkelig legende. Den fortæller, hvordan St. Brigid af Kildare fortalte Irlands nationalhelgen St. Patrick, at de unge kvinder, der blev opdraget i hendes kloster var kede af, at de ikke havde friere.

Boganmeldelse: Fri mand

Percy Jackson og Olymperne anmeldelse