Af Rikke Birch Jensen
Jeg fik den i fødselsdagsgave af vores gode venner. Det var en rigtig god gave. Jeg hyggede mig meget, og det var også spændende at høre om og se bisonerne. Det var sjovt at besøge bisonfarmen. Han fortalte en hel masse om bisoner. Jeg sad og lyttede til alt det, han fortalte, og de havde en stor tyr.
Han sagde: “Hej, jeg hedder Poul og skal være jeres turguide.”
Jeg nød turen rigtig meget og kiggede til alle sider. Han fortalte blandt andet, at hvis en bison får tvillinger, vælger moderen kun den ene kalv, mens den anden skal have mælk fra en sutteflaske hver time. Men det sker meget sjældent.
Når de store hunner skal til at føde, går de lidt væk fra de andre bisoner, som så ved, at de skal holde øje med dem. Bisonokserne har hele fem forskellige blodtyper og går derfor på forskellige områder af farmen. De må ikke gå sammen, fordi de ikke må blive blandet. På den måde kan man bedre holde styr på dem.
Vi blev kørt rundt i en prærievogn, som blev trukket af en traktor. Vi skulle sidde ned under hele turen, og han havde kun én regel: Man skulle blive siddende, mens han kørte. Når han holdt stille, måtte man rejse sig op og for eksempel tage et billede. Under kørslen kom han hen til os og fortalte mere om bisonerne. Han har den største bisonfarm på Fyn. Faktisk er det den største bisonfarm i hele Europa.
De havde to bisonokser, som gik for sig selv, fordi de var syge med blåtunge og andre sygdomme. De regner med at få 70 kalve i år, mens de plejer at få omkring 80 i løbet af et normalt år.
Det er et stort dyr, sådan en bisonokse. Landmanden gik mange gange ind og ud af traktoren for at åbne og lukke lågerne, når han skulle køre igennem. Bisonerne ville nemlig også gerne gennem lågen, men på grund af de forskellige blodtyper måtte ikke alle bisoner komme ind i de andre folde, da de så ville blive blandet.
Det blæste derude, men det var alligevel en dejlig oplevelse. Man suger alt til sig, når han fortæller. Man kunne stille ham alle de spørgsmål, man ville.
Det var sjovt at se dem, og bagefter tog vi ud at spise på Chicago Burger. Man kunne også have fået en bisonburger på Ditlevsdal Bison Farm, men ikke den dag, for restauranten havde lukket, da de holdt en fødselsdagsfest. Derfor tog vi ud at spise på en anden restaurant, som hedder Chicago Burger. Det må blive en anden gang, vi får en bisonburger fra Ditlevsdal Bison Farm.
