Dalton
Jeg har nu skrevet om de tre musikere Allan Olsen, Johnny Madsen og Lars Lilholt. De tre mødte hinanden i 1983 og spillede sammen af og til, men der skulle gå ni år, før de udgav deres debutalbum, som bare hed ‘Dalton’.
De er jo meget forskellige som beskrevet i de andre artikler. Vi har Lars Lilholt, der kom fra folkemusikken i bandet Kræn Bysteds og Lilholt Band. Lars Lilholt er en spillemand. Johnny Madsen kom fra rock´n´ roll og boogie-rock og Allan Olsen er troubaduren, der skriver nogle andre slags tekster og sange.
Allan Olsen sagde om pladen “Tyve-Ti”, at det ikke bare skulle være fire hits, fire ballader og fire sange, der vil gøre anmelderne glade. Han syntes det musik Dalton lavede, skulle være noget de lavede sammen, så det ikke bare blev et par Allan Olsen sange, et par Johnny Madsen sange og et par Lars Lilholt sange, men derimod nogle sange, der opstod fordi de tre var sammen om det. Johnny sagde: “Vi skal lave en plade, som er glad, lys og med en masse guitar på”. Lars Lilholt var uenig og sagde “Vi kan snakke det ihjel, lad os bare gå i gang, så tror jeg, der tegner sig et eller andet ud fra de sange vi har”. Så man kan sige, at det han mente var, at Allan og Johnny kunne snakke det ihjel.

Teksterne
Man kan sige at deres tekster er meget forskellige. Lad os starte med Allan Olsen. Allan Olsen er svær at beskrive og hans numre er meget forskellige. Han har sine små (løgn)historier om folkene i den opdigtede by Norlan med den tilhørende strand Rimmerby Strand. Han er god til at beskrive stemninger og dagligdags billeder. Allan Olsen leger med ordene.
Lars Lilholt er en historiefortæller og spillemand, en eventyrer. Hør for eksempel teksten til Kong Pukkelryg med starten “Drag ud ud og slå drager ihjel”.
Lilholt skriver ikke almindelige poptekster. Det er små historier. Han skriver på en gammeldags måde, på den fede måde – en moderne skjald.
Johnny Madsen er helt anderledes. Han er mere rå. Hans tekster er mere billedlige. De handler ikke nødvendigvis om noget bestemt. Det er mere surrealistisk.
Pladerne og koncerterne
Dalton udgav to album. Det første album hed bare Dalton og kom i 1992. Her finder vi numre som “Under rimelige grænser”, “Kulissemanden”, “Den by jeg kommer fra”, “Selskabsmadonna” og “Lilly fra Løkken“. Jeg synes, det er en god plade, hvor man kan høre lidt af alle tre.
“Kulissemanden” lyder meget som Lars Lilholt. “Den by jeg kommer fra” det lyder som Allan Olsen, og “Blå måne over Themsen” er tydeligt Johnny Madsen.
Det er faktisk en ret god plade, og albummet vandt da også årets folk/country-udgivelse ved Danish Music Awards.
Efter Dalton-albummet tog de på turné, men umiddelbart efter tunéerne gik Dalton i opløsning.
Bandet blev gendannet for en enkelt aften i 2005, men der gik yderligere fire år, inden opfølgeren til den første plade var klar i 2009, hvor “Tyve-Ti” udkom.
På “Tyve-Ti” finder vi numre som “Kun ganske lidt”, “Sæt sejl”, “Miriam”, “Jessica”, “Daltons drøm” og “Nattens sidste gæst”. Jeg synes, at “Tyve-Ti” lyder som et okay album og er ret godt produceret, selvom det måske ikke lige falder i min smag.
Hvorfor blev den store musikalske succes så ikke udnyttet til flere plader og turnéer?
Efter udgivelsen af “Tyve-Ti” tog Dalton på en udsolgt turné i februar-marts 2010. Dalton spillede desuden på adskillige musikfestivaler henover sommeren selvsamme år. Disse Dalton-koncerter var meget forskellige, nok primært påvirket af, at de tre musikere var meget forskellige, samt havde meget forskellige meninger om, hvordan koncerterne skulle se ud og fungere. Allan var utilfreds, og synes for eksempel det blev kedeligt. Han mente, at de havde chancen, efter atten år, for at lave noget fedt, men at det blev kedeligt og aldrig blev helt godt. Lars syntes de gjorde for lidt for at få publikum med, og var samtidig langt fra enig med Allan Olsen. Han synes ikke, det var kedeligt, og Johnny, ja… han kunne slet ikke se problemet. Trods interne diskussioner og skænderier, havde Dalton stor succes blandt sine fans.
Med det i tankerne, er det en flot præstation, at de nåede at lave to plader og to turnéer..
Selv om der skulle gå 18 år fra første til anden plade.
Musikken kan man synes om, hvad man vil, men Dalton har i hvert fald sat deres aftryk i dansk musikhistorie.
Se evt. DRs dokumentar: Dalton – Tre Krukker i én gryde




