Af Svend Digens
I denne artikelserie vil jeg præsentere albummet Ulvehøjen.
Ulvehøjen af Sebastian udkom i 1977 men blev indspillet sidst i 1976. Det er et af Sebastians mere mørke album hvor Sebastian for første gang bruger synthesizer. Sebastian boede i Norge da han skrev på ulvehøjen og han så fra Norge hvilken politik der blev ført hjemme i Danmark som han ikke var spor glad for. Så ulvehøjen er også et poetisk album.
For eksempel Sort marcipan som er en kommentar til politiker Mogens Glistrup. Ulvehøjen blev også udgivet i Norge under titlen Sebastian. Her var størstedelen af numrene oversat til norsk.
Ulvehøjen er produceret af Peter Torup og Sebastian. Musikerne er Kenneth Knudsen, Palle Mikkelborg, Peter Torup, Ken Gudman, Nils Henriksen og Bo Sief.
Nu vil jeg præsentere nogle af mine favoritnumre fra Ulvehøjen.
Her er en sang
”Her er en sang” hører vi bare Sebastian og en akustik guitar. Det er et smukt nummer der handler om en fyr der synger til en kæreste når han føler sig lidt dum og trænger til en hjælpende hånd. For mig handler sangen om, at være der for hinanden.
Nummeret bliver kun spillet på guitar. Jeg synes det er et af Sebastians bedste numre. Sanne Salomonsen synger kor. Da jeg blev Sebastian fan, var det den her sang der fangede mig. Jeg synes der er en ro over dette nummer. Der er meget få instrumenterer med. Så det er et enkelt nummer, og det er derfor jeg synes det er så godt. Det er bare en mand og hans guitar.
Vintervise
Er fedt nummer. Her hører vi det mørke der er på pladen for første gang vi starter mad at danse til en sensommer sang men det er ifølge Sebastian ved at forsvinde og vi kan se at der er nye spor i sneen for nu kommer en tid hvor mørket tager fat og måske kan vi ikke se hvad der venter. Jeg synes det instrumentale er mega fedt.
Ulvehøjen
“Ulvehøjen” hører vi om den fredløse ulv, der vandrer rundt på ødemarken. Man ser på dens pote spor, at den bliver forfulgt. Ulven ved, at hvis jægeren får fat på den bliver det tand for tand. Den mærker den iskolde vind og vildmarkens lov gennem mag og ben. Jægeren hører ulven komme fra mørket og flår den og dens pels itu. Efter lægger ulven sig på jorden med blod strømmende fra sig. Mennesket har vundet og ulven har tabt.
En Almindelig person
“En almindelig person” afslutter albummet og ligesom i ”her er en sang” er den også spillet på akustik guitar. Her hører man virkelig hvor god Sebastian er på guitar Jeg hører det som om at Sebastian afslutter et album, der som nævnt er meget mørkt og samfundkritisk med en helt stille ballade hvor Sebastian siger jeg er også bare en ganske almindelig person.
Jeg synes coveret passer godt ind til albummet. Coveret viser en ulv der står på en klippe i et mørkt vinterlandskab. Der er masser af sne på coveret. Jeg synes coveret, som er tegnet af Peder Bundgaard virkelig indfanger det mørke der er på pladen som også høres på Mediemassøen / 99. Det er en sang der handler om hvad der sker hvis robotterne overtager. Sebastian forsøger her at skilte et samfund der kun kan klare holdninger hvis de bliver fremstillet som underholdning
Jeg synes at ulvehøjen er et godt album, fordi Sebastian som altid bruger gode musikere. Nogle af teksterne er efter min mening nogle af Sebastians bedste, men som mange musikanmeldelser har sagt, så har ulvehøjen mange politiske meninger.
Så man kan godt tænke rolig nu det er ”bare” et popalbum. Nogle steder er det også efter min mening lidt for mørkt. Samtidig synes jeg at musikken er virkelig god og interessant at lytte til. Lydbilledet er megafedt. Jeg vil til hver en tid anbefale Ulve højen.