Skrevet af Svend Digens
Fredag den 25. oktober 2024, udkom Thomas Helmigs 17. studiealbum “Sortedam”, hvor Helmig over syv stille sange fortæller om sorg og savn over at hans søn Hugo Helmig, som døde i november 2022, kun 24 år gammel.
At miste et barn må være det værste man kan opleve som forældre, og mit overordnede indtryk af pladen “Sortedam” er da også, at stemningen klart er mørkere og mere trist, end vi måske førhen har været vant til fra Thomas Helmig. Stemningen er dog holdt på et niveau, hvor numrene stadig fungerer, og jeg synes musik og produktion er vildt fedt nået i mål. Det er Emil Falk, der står bag den fede produktion med både strygere fra Stockholm Session Strings, og ikke mindst Helmigs gamle ven Claes Antonsen på trommer, som jo også har haft en hård tid gennem sit liv.
Lidt om sangene
Titelnummeret “Sortedam” refererer til Hugos sidste bopæl ved Sortedamssøen i København, hvor Helmig indleder hvert vers med et citat af Hugo. For eksempel “..her vil jeg bygge, her vil jeg bo, her kan jeg mærke, jeg kan finde lidt ro”, altså om alle de håb og drømme som det unge menneske havde, da han flyttede hjemmefra. Og verset fortsætter “…Her er gode vibes og ny energi. Her er mulighed for at slippe fri.. Sol over søen, sol i dit liv. Nye venner at møde, nye sange at skrive.”
I det hele taget kan man høre, hvordan livet lå foran Hugo og Thomas, men også Thomas Helmigs sorg over, at alle drømmene ulykkeligvis ikke blev til noget, og her slutter Helmig med at synge, at “Det passer ikke når de siger, hvad du ønsker skal du få, for det eneste jeg ønsker mig og tænker på, er en tur mere rundt om Sortedam, bare os to sammen, dig og mig”. Jeg synes, det er et fedt nummer, selvom det også er tungt og meget sørgeligt, men generelt synes jeg at hele pladen, de svære tekster, og ikke mindst lyden er mega fed. Det hele går op i en højere enhed, og man mærker virkelig historien og følelserne.
“Vindstød af stormstyrke” er et rigtig flot nummer. Vi starter med at høre om, at der er vindstød af stormstyrke og piskende regn, mens Thomas i sangen spørger sig selv, “Åh hvordan kunne jeg miste den jeg skulle passe på? Hvordan kunne jeg nogensinde slippe din hånd”.
Stormvejret bliver værre og værre – over alt, væltede træer og bølger af sorg. Hvordan kunne jeg tabe den, jeg skulle bære. Jeg hører det som om, at stormen er inde i Thomas Helmig, som i omkvædet nærmest skriger “så tilgiv mig”. Jeg hører det som om, at Thomas på dette nummer sætter ord på det kaos af sorg, der er i ham. I “Stockholm Session Strings” kan man virkelig høre stormen inde i Thomas. Jeg er vild med det instrumentale, der beskriver med musik, hvordan Thomas har det igennem nummeret.
“Alt det”, er et stille nummer, hvor vi starter med at høre om det bløde aftenlys og solen, der går ned… “Alt det DU aldrig skal se igen”. Og i sidste vers hører vi “Dine kærlige øjne, der smiler til mig, selve dig. Alt det JEG aldrig skal se igen.”
Man kan mærke de følelser Thomas synger om i de to første vers, om alt det Hugo aldrig skal se igen, men i sidste vers siger Helmig, at de efterladte også har mistet noget.. “Alt det jeg aldrig skal se igen”.
Afrunding og tanker omkring albummet
Alt i alt synes jeg, at “Sortedam” er et glimrende album. Det er jo meget anderledes, end vi måske er vant til fra Thomas Helmig, hvis musik plejer at være mere fest og ballade. Som “Jeg tager imod”, “Stupid man”, “Dagen efter dagen derpå” og mange andre numre, som kan få enhver person på dansegulvet, så synes jeg at “Sortedam” er markant dybere, og man bliver som lytter tvunget til at lytte mere til teksterne. De er gode, men det er også et helt album, som er sørgeligt hele vejen igennem. Det synes jeg måske bliver lidt tungt, men samtidigt værdsætter jeg dog den instrumentale del. Som den musiknørd jeg er, er jeg også meget begejstret for, at man valgte at udgive “Sortedam” på viny. Det er første gang siden “Say when” fra 1993, at der er kommet et Helmig-album på LP, så tak for det.
