Af Kasper V Hansen
I går var der raseri i den røde blok, da det radikale valgte og de borgerlige valgte og gå fra boligministeriet, og Boligminister Kaare Dybvad I forhandlingerne om at stoppe Udenlandske kapitalfondes urimelige huslejestigninger. Men det vakte mere vrede i rød blok og i regeringen at den radikale forhandler, Jens Rhode valgte og forhandle videre uden om regeringen, sammen med de borgerlige om en forligsaftale. På Christiansborg i et værelse, Men det er langt fra første gang at støttepartier, går enegang og laver en aftale uden om regeringen.
Schlüter og Det Alternativt flertal
Firkløverregeringen havde med Det Radikale Venstre og Fremskridtspartiet støtte til sin økonomiske politik. Uden om regeringen tegnede der sig dog et alternativt flertal, bestående af Socialdemokratiet, SF, VS og regeringens støtteparti Det Radikale Venstre, der modsat regeringen var kritisk over for NATO’s oprustning. Under den første Poul Schlüter-regering opstod det man kalder fodnotepolitikken hvor det alternative flertal flere gange tvang regeringen til at føre en udenrigspolitik, der var imod dens egne synspunkter. Det betød bl.a. en dansk afstandtagen fra en række af NATO’s fællespolitikker, herunder vigtige elementer af NATO’s kernevåbenpolitik. På den ene side tilsiger Grundloven, at det er regeringen suverænt og ikke Folketinget, der fører udenrigspolitik. På den anden side tilsiger den parlamentariske tradition, at kommer regeringen i mindretal på afgørende spørgsmål, må den gå af. Regeringen valgte at bøje sig for flertallet uden at udskrive valg. Det skyldtes, at regeringen prioriterede den økonomiske politik over udenrigspolitikken. Det var ligeledes af hensyn til økonomien, at regeringen ikke blev væltet af flertallet, selvom den kom i mindretal. Det Radikale Venstre Niels Helveg Petersen havde ingen tillid til Anker Jørgensens evner til at styre økonomien og foretrak at lade Schlüter, være statsminister.
Det alternative flertal stod også sammen på andre politikområder, bl.a. Udlændingepolitikken. I 1983 blev der vedtaget en udlændingelov, som blev kendte som Europas mest liberale. Hvor bl.a. et retskrav på asyl, så længe en person fik behandlet sin sag om flygtningestatus, juridisk ligestilling af flygtninge ift. FN’s Flygtningekonvention og de facto-flygtninge, samt retskrav på familiesammenføring for udlændinge med asylret eller opholdstilladelse.
Dansk folkeparti indgik to
DF indgik to politiske aftaler uden om regeringen da den senest var støtteparti, den første i 2016 dengang handlede det om fiskeri. DF, lavede aftale med Socialdemokratiet, SF og Radikale, Aftalen kom efter flere måneders frugtesløse forhandlinger med miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), og dårlig stemning med DF fiskeriordfører Ib Poulsen. DF transportordfører Kim Christiansen, havde blandt andet følt sig dårligt behandlet af transportminister Ole Birk Olsen (LA) Den anden aftale kom i 2017 men var en forlængelse af Aftalen om Togfonden faldt formelt på plads i januar 2014 mellem den daværende SRSF-regering, Dansk Folkeparti og Enhedslisten for at sikre hurtigere togdrift mellem de største byer. Den aftale i 2017 blev kaldt togfonden, Og det var Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Enhedslisten, De Radikale og SF, som med de ekstra midler vil sikre en bedre kollektiv trafik. Senere løb Kim Christiansen dog fra forliget da han indgik en anden aftale, med VLAK regeringen der er mest kendt for hans egen omfartsvej til Mariager men han blev dog ikke genvalgt til valget.
Radikales enegang handler om at give regeringen vink med en vognstang
Radikale er sure over ikke at være i regering og har ministerposter. De er blot støtteparti på linje med SF og Ø Radikale har svært med og leve og acceptere de ikke har afgang til en særlig position, i Eks. forhandlinger. Mette Frederiksen er imidlertid fast besluttet på, at det ikke skal lykkes dem at presse sig ind i regeringen. Som Liberal Alliance gjorde hos Løkke. I hendes verden vil det være et politisk så et alvorligt løftebrud, som hvis hun lemper udlændingepolitikken. Men Radikale er træt af de stramninger hun laver med de borgerlige og vil vise regeringen man ikke er til fals for hvad som helst og hvis hun kan gøre det kan de også lave aftaler, og har flertal uden om regeringen også. Folk som Sofie Carsten Nilsen og en Ida Auken som skulle ha været radikales bud på ministre har været i godt i stødet på den mindretalsregering, de ellers er støtteparti for om overvågning og Klima er de to partier uenige, Det handler for Østergård og de radikale og vise de er utilfredse med ikke og være i regering Da USA’s præsident Lyndon B Johnson blev spurgt om hvorfor han ikke fyrede FBI Direktøren J. Edgar Hoover skulle LBJ ha sagt, ” It’s probably better to have him inside the tent pissing out, than outside the tent pissing in. ” Det er sandsynligvis bedre at have ham indenfor i teltet og pisse ud end og udenfor og pisse ind. ” vi ved ikke om de radikale havde været mere medgørlige og mindre besværlige, i regering, men dog kan et besværligt støtteparti, gør livet svært og spænde ben for regeringen i dag vil Jens Rhode offentliggøre en aftale, Regeringen er tvunget til at føre en politik den er i mod.
I S kan man tænke over tidligere tiders citater om Radikale I sin tid sagde statsminister Anker Jørgensen, at De Radikale var som et stykke vådt håndsæbe. Man tror, at man har fat og svup, væk igen. SF’s formand, Gert Petersen, talte om de “radikale slingrefise”, Svend Auken, udtalte, at “radikal politik er som at sømme budding op på en væg.”
Kilder Danmarkshistorien.dk Altinget.dk DR Nyheder