Af: Simon Bilde Moshav
Jeg var så heldig hvis man kan sige det, at være sammen med 50.000 andre, det var en fed oplevelse. Her er min oplevelse af en dag på Tinderbox som kørestolsbruger.
Parkeringsforholdene var gode nok. Vi parkerede et stykke fra festivalen, nemlig ved væddeløbsbanen, som var beregnet som et handicapområde. Man kunne blive hentet af nogle shuttlebusser (flextrafik) som kom og hentede os lige ved handicapområdet og kørte os helt hen til indgangen, så vi ikke behøvede at gå mega langt.
Ulempen var da vi skulle hjem, at der ikke var nogle busser der kørte ved udgangen, da vi kom ud fra festivalsområdet, var vi nød til at blive hentet, da der var for langt og gå til væddeløbsbanen.
Jeg var som en af de få, der havde kørestol med. Da vi kom ind på pladsen skulle vi have et ledsagerarmbånd, hvor man fik en nøgle til handicaptoiletterne. Handicaptoiletterne var fine, der var ikke nogen kø og de var rimelige store. Men sjovt nok var der en mikrobølgeovn i et af dem, jeg har ingen anelse om hvorfor – det er mig en gåde?
Maden på pladsen var meget varieret, det skulle der jo også være takket være alle de mennesker. Der var pizza, burger, falafel, alt muligt lækkert til ganen, og øl.
For dem, der havde købt en VIP billetter som mig selv, kunne få lov til at bruge nogle specielle VIP barområder i et lukket område. Desværre for mit vedkommende kunne jeg ikke komme ind til selve baren, da min ledsager ikke havde et VIP armbånd på. Hvilket jeg blev meget skuffet og uforstående over for, at man som kørestolsbruger ikke må bruge VIP Baren bare fordi ens ledsager ikke havde et VIP armbånd. Der er jo en grund til at man har en ledsager med på festival.
Det fede ved at være på festival var, at jeg mødte så mange mennesker der bare kom hen og snakkede med mig. Mødte 6-7 festivalgæster, som spurgte ind til mit handicap, hvilket jeg synes var ret fedt.
Artiklens forfatter på Tinderbox
Ulempen ved at sidde i kørestol var, at det var overhovedet ikke brugervenligt at køre rundt på pladsen. Der var så mange forskellige hump og ustabile underlag, som man nemt sad fast i. En asfaltsti eller gangsti ville have været en stor hjælp for gangbesværede som jeg selv. Der mange der spurgte om de kunne hjælpe hvis vi sad fast, og det var virkelig dejligt at se at folk var så hjælpsomme.
Vi gik hen til Magicbox, hvor min søster gerne ville høre Nik og Jay, og hun spurgte om jeg ville se dem. Det ville jeg ikke, så jeg blev tilbage og ventede på Armin Van Buuren. Imens jeg ventede kom der 4 gutter hen til mig og festede, hvilket jeg syntes var helt fantastik, at selv om man sidder alene, kommer der altid nogen hen for at snakke.
Til allersidst kom kunstneren, jeg havde drømt om at se live. Mit største idol, nemlig Armin Van Buuren den hollandske verdenskendte DJ, kom endelig til Danmark. Han gjorde det helt ufatteligt godt, man kan ikke beskrive hvor godt, han spillede. Der var nogen, der fik mig helt op på forreste række så jeg var kun 1 meter fra ham, det var så mega stort.
Jeg synes festivalen var fuldt med gode ting. Masser af god mad og drikke. Mange mennesker at tale med. For handicappede synes jeg godt de kunne have gjort det lidt bedre. Lige fra at der ikke podier ligesom i Tour De France, hvor de kommer helt op og kan se området og koncerterne kunstneren, til at det var svært at komme rundt. Alt i alt en rigtig god festival.
