Af Ulrik Aagaard
I Musik og Teater, arbejder vi med dukketeater, mimeteater, musical, kabaret, eventyr og meget andet.
Vi starter dagen med at drikke en kop kaffe i Caféen. Efter vi har drukket kaffen går vi over i musik og teaterlokale. Inden vi går i gang med dagens arbejde, afholder vi et morgenmøde, hvor vores navne bliver råbt op. Vi snakker om hvad der er af aktiviteter i løbet af dagen, og så snakker vi om hvad vi hver især har oplevet.
Hver medarbejder i Musik og Teater vælger selv, om man ønsker at være med i hiphop eller være med i teater og derefter fordeler man sig til dagens aktiviteter.
I Musik og Teater arbejder vi hver onsdag og torsdag med samspil hvor vi skriver egne tekster og spiller på forskellige instrumenter.
Vi har Musikterapi, hvor du kan slappe af og komme helt ned i tempo. Vi lukker øjnene og fordyber os i afslappende musik.
Lige nu arbejder vi på en Disney Musical, det sker i et samarbejde imellem Musik og Teater og Bali. De medvirkende i Disney musicalen har selv fremstillet deres kostumer mens kunst har stået for kulisserne.
Disney musicalen har prémiere torsdag den 12. september, kl. 10.30 og vil blive opført i salen på Rytterkasernen 19. for et indbudt publikum.
Sækken med Hiphoppere, som er Odense Værkstedernes eget hiphopband. Medlemmerne i Sækken m. Hiphoppere skriver sammen med de andre medarbejdere i musikgruppen egne sangtekster. Vores tekster handler ofte om kærlighed og drømme.
Sækken med Hiphoppere giver ofte koncerter eller tager rundt på turné. Derudover har de deltaget i HGP (Handicap Grand Prix) nogle gange. Vi skal ud og give en koncert på Bjørnemosen i løbet af efteråret 2019 efter en henvendelse fra OK Aktiv. Igen i år har vi været så heldige at blive udtrukket til at give koncert den 12 juni 2019 på årets Sølundfestival og vi er ligeledes med i Slagelse hvor årets HGP skal afholdes den 26 oktober 2019.
Bandet får også henvendelser fra folk der gerne vil se bandet optræde.
Se Sækken med Hiphoppernes koncert fra Sølund Musikfestival her: