Af Tine Skovgaard Larsen
Fotograf: Torben Markvardsen
Tirsdag d. 27. november mødte jeg tidligt ind i Medie, fordi jeg sammen med Fotograf Torben Markvardsen skulle til Dalum for at interviewe Holger Nielsen.
Holger er i job med løntilskud og arbejder i Dalum Dyrehandel. Før Holger blev ansat hos Dyrehandlen i Dalum, var han ansat i Bilka, hvor han nåede at være i 10 år inden han opsagde sit job. Grunden til at han stoppede i Bilka var, at han hver morgen skulle starte med at gøre rent efter sine kollegaer. Det blev han træt af, så han kontaktede jobkonsulent Lone Smidt Nielsen og bad hende om at finde noget andet arbejde til ham.
Holger er glad for sit arbejde i dyrehandlen og fortæller, at han gør rent hos dyrene og ellers hjælper, hvor der er behov for det. Holger arbejder fra kl. 9.00 – 13.00. Hver torsdag har han fri.
I sin fritid hjælper Holger nogle ældre mennesker med lidt af hvert og ellers har Holger og Pia, som er hans kone, en kolonihave som han kan lide at arbejde i.