Skrevet af Hans Vestergaard
I 1830erne var var der en mand ved navn Grundvig, som var på en rejse i England og fik en god ide, nemlig oprettelse af højskolen, som skulle gøre menig mand i stand til at blive dansk og blive klædt på til at blive dansk og tage del i samfundet på demokratisk vis.
Christen Kold spillede også en stor rolle i opbygningen af folkehøjskolen. Han var uddannet lærer og havde som femtenårig været huslærer for nogle børn, der bodede på en præstegård. Han lagde vægt på megen fortælling i undervisningen og han forsøgte at kombinere kristendom med det nationale. Christen Kold oprettede tre højskoler, nemlig Dalum højskole (Senere Dalum Landbrugsskole / Kold College), Ryslinge Højskole og Dalby Højskole. Grundvig havde ideerne til højskolerne, og Kristian kold var praktikeren som førte ideerne ud i livet.
Den første højskole blev oprettet i Røding i 1844. Det var i begyndelsen kun for drenge, men senere kom der også piger til skolen. Selv om højskolen var rettet imod menig mand i samfundet, var man især ude på at hjælpe bønderne med at blive klædt på, til at blive gode demokrater, blandt andet ved undervisning og oplysning. Bønderne var på dette tidspunkt meget uoplyste.
Samfundet var dette tidspunkt under enevælde, som betød at befolkningen ikke havde nogle politisk indflydelse såsom ytringsfrihed og stemmeret, fordi kongen bestemte alting i samfundet.
I 1848 fik Danmark sin første demokratiske grundlov, som gav befolkningen i landet ytringsfrihed og stemmeret. I starten var der to politiske partier i regeringen og det var Højre og senere bondevenderne. Højre repræsenterede adlen og borgerskabets interesser, og Bondevenner varetog bøndernes rettigheder og interesser.
En del af fagene på højskolen var dansk, samfundsfag, historie og religion og nogle højskoler, som blev oprettet senere til bondefag som regnskabsføring og landbrugslæring. På højskolerne tog man afstand til udenadslære og terperi, men lagde i stedet for vægt på fortælling og dialog, hvilket kom til udtryk i de mange foredrag, der blev holdt på skolerne. Noget som også finder sted i dag, fordi man betragter det som en vigtig, grundlæggende del af højskoleånden.
Engang i halvfemserne kunne man få sin SU med på højskole, hvilket medførte et kæmpe elevtal på højskolerne. Denne tilskudsordning stoppede desværre senere, hvilket medførte at elevtallet faldt temmelig meget.
Egne erfaringer
Jeg har gået på Brandberg Højskole som ligger i Vejle. Brandbjerg Højskole var dengang en linjefri højskole med musik, sport og traditionelle fag som religion, filosofi og samfundsfag osv. Det gode ved en linjefri skole er, at man kan kombinere forskellige fag som for eksempel et sportsfag med et musikfag og eventuelt samfundsfag osv. På en linjehøjskole kan man ikke kombinere fag. Der er man mere bundet til et emne for eksempel musik eller sport.
Det gode ved højskolen er, at man får udviklet sine sociale kompetencer, fordi man møder forskellige mennesker fra forskellige miljøer, eller sagt på en anden måde, så møder man både toppen og bunden af samfundet. På Brandberg var der to narkomaner, som fortalte åbent om deres liv, hvilket gav mig en forståelse for, hvorfor sådan nogle mennesker træffer de valg de gør.
Jeg havde boglige humanistiske fag som samfundsfag, religion, filosofi, psykologi osv. Jeg havde stor fagligt udbytte af undervisning, fordi lærerne var faglige og pædagogiske dygtige.
En opgave i samfundsfag udviklede mig meget. Det var at man skulle forsvare nogle holdninger man ikke havde. For eksempel hvis man var højreorienteret, så skulle man forsvare nogle venstreorienterede holdninger, og omvendt var man venstreorienteret så skulle man forsvare højreorienterede holdninger. Formålet med denne øvelse var at kunne se synspunkter fra en anden side og forstå holdninger, som ligger lang væk fra ens egne.
På højskolen fik jeg venner som jeg snakker med i dag. Det er meget berigende og dejligt for mig. Den sidste dag på højskolen var svær, fordi vi alle skulle sige farvel til hinanden. Det var rigtig psykisk hårdt, men på den anden side kan man hævde, at der i livet er mange goddag’er og farveller så man kan lige så godt lærer det. Derudover bliver man styrket rent mentalt, hver gang man prøver det, så det er måske ikke helt så slemt, hvis man skal være realistisk.
Jeg vil konkludere, at jeg i mit højskoleophold har fået nogle faglige og sociale kompetencer, der har klædt mig på til at begå mig i livet, blandt andet til at studere på HF som jeg gjorde senere. Eller det kan siges ganske kort: Højskolen har skabt et solidt fundament i mit liv og givet mig en god ballast.
