Skrevet af Carina C. Jessen
Natten til mandag d. 9/9 kom der 5 kyllinger i Havørnens hønsegård og dagen efter d. 10/9 om formiddagen, kom der 4 kyllinger til.
Der var 10 æg i alt. 4 af æggene kom fra Havørnens egen høne og 6 andre æg, havde hønemor adopteret fra en anden høne. Den er ejet af Anne, som har været i virksomhedspraktik i Havørnen, og som har sin egen hønsegård.
Ud af Havørnens 10 æg er der altså kommet 9 søde kyllinger, så det sidste æg blev desværre ikke til noget.
Hønemor og kyllingerne skal gå for sig selv i 3 uger, fordi i de uger er kyllingerne for små, til at skulle møde hønsegårdens andre høns. Hanen må ikke gå sammen med hønemor og kyllingerne, ellers æder hanen kyllingerne.
