Af Tina Johansen og Søren Falborg. Foto Søren S. Sørensen
Mandag 26. august var en gruppe fra Rytterkasernens Mediehus taget en tur til Nordfyns Højskole for at besøge Morten og Frederik. Begge er medarbejdere i Mediehuset og de har taget orlov for at komme på højskolen.
Vi startede sammen med Morten og Frederik i deres gruppe som hedder Livslinjen Sund og glad.
Da vi havde siddet der lidt og talt sammen i Mortens og Frederiks gruppe og deres underviser Karina, fortalte om hvad man arbejder med på Morten og Frederiks linje og om hvad Højskolen tilbyder..
Vi var blevet inviteret til at spise med, gik vi over i skolens spisesal og fik en dejlig musaka og nogle dejlige salater.
Herefter gav Morten og Frederik os en fin rundvisning på skolen og fortalte hvad de forskellige lokaler blev brugt til.
I øvrigt kan jeg fortælle at skolen var placeret i et rigtig dejligt og naturskønt område med en have der er med flisestier så den er nem at færdes i selvom man er kørestolsbruger. Efter rundvisningen satte vi kursen retur mod Odense og Rytterkasernen.
Lidt om Nordfyns Højskole, som vi har lånt fra deres hjemmeside:
Nordfyns Højskole optager ca. 15 elever med særlige behov. Det vil sige mennesker med mentale handicaps, der ofte bor på bosteder, er tilknyttet støttecentre eller bor i egen lejlighed med støtte. På Nordfyns Højskole kommer de med i et forpligtende fællesskab, der er baseret på ligeværdighed, respekt og ansvar for hinanden som mennesker.
Nordfyns Højskole har 2 A fag og 2 B fag hvor undervisningen er tilrettelagt efter personer med særlige behov, alle er dog velkomne – fællesbetegnelsen for A og B fagene er Livslinjen.
Her får du:
- Værktøjer til en sund og aktiv livsstil.
- Praktisk madlavning med opskrifter til at tage med hjem.
- Afprøvning af forskellige motionsformer, som efter dit højskoleophold kan blive en del af din hverdag.
- Et sundt og motiverende fællesskab, hvor eleverne støtter og hjælper hinanden til en sund livsstil.
Du får en skræddersyet ”værktøjskasse” til at fastholde og komme videre med din livsstilsændring. Vi fokuserer på mad, motion og opbygning af nye vaner, der holder når du kommer hjem fra højskolen.
Værktøjskasses indeholder bl.a.:
Oversigt over støttepersoner/netværk, madplaner, indkøbslister, motivations-sedler, forslag til hvad der kan gøres, når de gamle vaner lokker m.v.