Boganmeldelse af bogen ”Linse – Jeg bliver ældre – og det gør ik’ noget”

Anmeldelsen er lavet af Line Bach Huus

Det er hendes nummer 4 bog som hun har lavet i samarbejde med Michael Holbek fra Politikkens Forlag. Det er også ham som hun har lavet de andre 3 bøger med. Den er lidt anderledes end de 3 andre bøger da denne her ikke kun handler så meget om hende selv, men også omkring hendes familie og noget af det som hun har oplevet i hendes liv.

Linse fortæller i bogen, at hun er trådt ind i en ny fase af livet efter at have mistet Mopper, som var hendes mor. Hun er blevet ældre, mere moden og familiens høvding. Hun oplever flere muligheder og oplevelser. Man læser i et kapitel om, hvordan hun nu kan gøre hendes drøm til virkelighed om at åbne et Bed & Breakfast i Spanien. Det kunne hun jo ikke gøre da Mopper levede.

Hun fortæller også om hvor meget hun, mere en nogensinde, brænder for at hjælpe de udsatte hunde og om, at hendes elskede hund Cino som er død, og er gået over regnbuebroen. Til gengæld har hun fået en ny hund, Taki, som er den nye dreng ved hendes side. Hun fortæller, hvordan hun redet ham fra et ikke så godt liv, da dem som havde ham før, ham hun købte hunden af, ikke havde behandlet den så godt. Men heldigvis fik den et godt liv da den blev redet af en mand, som gjorde, at den fik det godt igen og Linse så kunne købe hunden.

I bogen fortæller Linse også om den største kærlighed i hendes liv og det er om hendes barnebarn Alba, og om hvordan det er at være blevet mormor, og om nu at se på sit eget liv og på sin datter, Geggo, med nye øjne.

Linse har været med i en reklame, hvor hun fortæller, at man skal pante sine dåser og flasker, så de kan genanvendes. Hun fortæller også, at hun vil åbne en veganski, en vegansk take away. Sammen med en der er god til at lave en masse lækkert mad. Derudover fortæller hun også, at hun vil lade være med at ryge cigaretter.

Bogen indeholder 15 kapitler og i følge Linse selv handler denne her bog om, at det bestemt ikke gør noget at blive ældre. Hun inspirerer til, midtvejs i livet, at leve det fuldt ud. Linse har med alderen opnået mere ro og indsigt, men hun er stadig konstant i bevægelse og ser fremad.

Der er mange gode billeder i bogen, som jeg synes er super god og som jeg godt kan anbefale at læse. Den er god og spændene hele vejen igennem. Jeg havde i hvert fald svært ved at lægge den fra mig igen. Jeg vælger at give bogen 6 ud af 6 stjerner, da jeg synes det er en rigtig god bog. Jeg håber, at der kommer flere bøger med Linse. Hvis der gør det, vil jeg gerne læse dem også.  

Skiferie til Livigno i Italien.

Interview med Niclas Kirkeløkke