Fynske Bank Sportslørdag Ugen

Af Frans Rusbjerg og Jannik Jensen

I år blev den traditionsrige Sportslørdag omdannet til Fynske Bank Sportslørdag Ugen, som foregik fra den 18. til den 24. januar. Som så meget andet, på grund af Corona, blev det i år til en hel uge, i stedet for en hel dag.
I løbet af ugen blev de forskellige priser uddelt, bl.a. kåringen af Årets Frivillige Idrætsleder og den fynske Idrætsforeningspris. Derudover var der kåring af Fynske Bank Kammerat-skabsprisen og hovedpriserne Årets Fund og Årets Fynske Sportsnavn.

Prisen som årets Fynske Idrætsleder gik til Niels Kildelund, som til dagligt er formand for bestyrelsen i GOG Håndbold. I indstillingen lyder det, at han vinder prisen for hans kæmpe indsats for klubben.
Fynske Bank Kammeratskabsprisen gik til Victoria Tange, som til dagligt spiller i Rugby Club Odense. Victoria fik prisen for sit gode humør og for at hjælpe holdkammeraterne og klubben.

Prisen som Årets Fund gik til Speedwaykøreren Markus Birkemose, foran OB’s U19 hold, OBKs stortalent William Kryger Boe og cykelrytteren Tobias Aagaard Hansen.

Markus fik prisen for at have vundet U21 EM guld, få VM guld for hold og for at vinde bronze ved Senior-DM individuelt.
Prisen som årets Fynske Sportsnavn gik til cykel-rytteren Søren Kragh Andersen, som til dagligt kører for Team DSM, det der tidligere hed Team Sunweb. Søren fik prisen for sine to etapesejre i sidste års Tour De France.

Victoria Tange fik Fynske banks kammeratskabspris
Speedwaykøreren Markus Birkemose fik prisen for årets fund
Årets fynske sportsnavn Søren Kragh Andersen fra Strib der vandt to etaper i sidste års Tour de France.

Mortal Kombat the Movie 1995

Medarbejder i Køkken/Kantine på Bregnevej