Af Svend Digens
Jeg vil præsenterer et af Danmarks største bands, nemlig Shu-bi-dua, der står bag kæmpe hits som “Fed Rock”, “Hvalen Hvalbog”, “Den røde tråd”, “Sexchikane”, “Costa Kalundborg”, “Familien kom til kaffe” og mange flere. Shu-bi-dua har med deres 18 studiealbums, fået mange danskere i alle aldre til at skråle med på deres skøre, men fede tekster. Shu-bi-dua har solgt over 6 mio. albums. Da bandet, meget fortjent, modtog DMAs Ærespris i 2013, blev Shu-bi-dua kaldt ”En institution i dansk pop-rock historie”.
Sådan startede Shu-Bi-Dua
Michael Bundesen var ansat i Danmarks Radio, hvor han mødte Michael Hardinger. Bundesen havde sammen med sin kammerat, Jens Tage, lavet nummeret ”Fed Rock” og den ville de have indspillet. “Fed Rock” var som stort set alle af de tidlige Shu-bi-dua numre, en amerikansk melodi som de havde lavet en dansk tekst til.
Fed Rock er ”Jailhouse Rock” af Elvis Presley, som de satte en dansk tekst på.
Fed Rock blev indspillet og blev spillet i et radioprogram. Næste dag ringede pladeselskabet Polydor. De ville gerne lave en rigtig indspilning af sangen og udgive den som single plade.
Bandet skulle jo hedde et eller andet drengene snakkede om det og så var der en der kom i tanke om, at på rockplader fra USA, sang korpigerne tit shu bi dua, shu bi dua. Og det kaldte de bandet.
De var bare nogle gutter, der sad og grinede og skrev sjove tester sammen. Melodierne tog de fra engelske og amerikanske kunstnere og satte de sjove danske tekser på. De sad bare og jamede og jokede. Det gjorde at Jailhouse Rock blev til Fed Rock. Chuck Berry – Johnny B Goode blev til ”Lulu lad rocken gå”, the Beatles nummeret ”The Ballad of John And Yoko” blev til ”Livets pølse”. Sådan lavede de de to første LP’er
Medlemmer der har været med i Shu-bi-dua
De faste folk + længerevarende.
Shu-bi-dua har skiftet meget ud i medlemmer. De har gennem årene haft i alt 16 medlemmer som har været med i en periode og så gået ud. Shu-bi- dua har dog haft nogle gennemgående medlemmer. Michael Bundesen var forsanger fra starten i 1973, ligesom Michael Hardinger også var med fra starten. Bundesen blev dog tilbudt job på TV i 1980’erne og stoppede i Shu-bi-dua. Resten af fortsatte og lavede pladen Shu-bi-dua 11 uden Michael Bundesen. Det gik ikke så godt. Uden Bundesen lyder det ikke ikke som Shu-bi-dua.
Bundesen valgte heldigvis at vende tilbage til Shu-bi-dua efter et par års fravær. Jeg synes at Michael Bundesen havde en vild fed stemme og vil altid være den ”rigtige” Shu-bi-dua stemme.
Bundesen var derefter med i Shu-bi-dua indtil han selv blev syg i 2011. Herefter gik gruppen i opløsning.
Som nævnt var det Bondesen og Hardinger der startede Shu-bi-dua. Michael Hardinger, der spillede guitar og Michael Bundesen, der sang, var de to hovedmænd i Shu-bi-dua. Oftest var Hardinger idemand på det musikalske.
Teksterne lavede de alle sammen i fællesskab. De tog sammen op i Michael Bundesens forældres sommerhus og digtede løs. I de første år var det trommeslageren Bosse, der kom med de sjove indspark.
Udover Michael og Michael har Shu-Bi-Dua haft andre gennemgående medlemmer. Claus Asmussen var med på guitar og vokal fra 1975 – 2005. Kim Daugaard på bas og vokal fra 1977 og til gruppens opløsning i 2011.
Populære album
Shu-bi-dua nåede at udgive 18 studiealbums. De valgte at give deres albums numre i stedet for titler, på nær 78`eren. Den titel har to betydninger. Albummet udkom i 1978 men før man fik LP-plader, kunne man få plader som hed 78’ere, så det er også derfor.
Det første store album var vel Shu-bi-dua 3 fra 1976, hvor vi har det første store hit ”Hvalen Hvalbog” og ”Nam Nam”. Som sagt gjorde de det, at de tog engelske numre og satte danske tekster på, på de to første albums. På Shu-bi-dua 3 begyndte de at skrive melodier selv.
Shu-bi-dua 4 fra 1977 blev en kæmpesucces med numre som ”Mig og så Harry”, en fed tekst om to, der tager på safari for at fange en hundej. Problemet er, at de møder en flok kannibaler som desværre vælger at lave Harry til en kage. Et nummer ved navn ”Nappa og nylon”, som handler om the Beatles, og mange flere blandt andet ”Vuffeli-vov” og mit personlige yngling nummer ”Emma”, som handler om Karl, der har så ondt i skulderen og er meget syg, så han kalder på Emma, men det er som om hende Emma ikke forstår det. Karl er måske også lidt pivet, men en fed og sjov tekst.
Så er der Shu-bi-dua 13 fra 1992. Det er et af de helt store albums med hits som ”Sexchikane”, ”Ærligt talt”, ”Kære Lone” og ”Familien kom til kaffe” og mange andre gode sange.
Shu-bi-dua for mig
Jeg syntes at Shu-bi-dua måske er blevet lidt undervurderet af anmeldere og andre bands. For eksempel var der i 1970’erne to store bands herhjemme. Shu-bi-dua og Gasolin’.
Yndlingssang
Det er en meget svær opgave at vælge, men jeg gør mit bedste.
”Hva kan man få for en tier” (Klik på linket for at høre sangen på YouTube).
Vi hører, at priserne stiger. Så er der en fyr, der gerne vil være rigere, så han begyndte at gå med blade i alt slags vejr. Men får kun en tier. Så går han i Tivoli og beslutter at prøve skydeteltet. Han skyder efter en bjørn, men skyder forbi, hvorefter han køber en ballon. Så var den tur forbi, for hvad ka` man få for en tier? Man kan få pis og papir en ballon og en forbier.
Jeg hører det som om Shu-bi-dua synger om, hvordan alting bliver dyrere. ”Hva kan man få for en tier” er fra 2`eren men Shu-bi-dua skrev selv melodien og må være en af de første de skrev selv.
”Familien kom til kaffe” (Klik på linket for at høre sangen på YouTube).
fra Shu-bi-dua 13. Vi hører om en lille familie med far, mor og barn. Han kom til at gøre hende gravid ved et uheld, men sket er jo sket så de finder et sted at bo, selv om den lille familie ikke har særligt mange penge.
Så kommer hverdagen med lutter problemer. Barnet bliver syg, så moren må blive hjemme hos ham og derfor bliver hun fyret fra sit arbejde. Bil og cykel bryder sammen og huset ryger på tvangsauktion. Som om alt det ikke var slemt nok, så kommer deres familie hele tiden til kaffe. Så er der et C-stykke, der er en monolog af Michael Bundesen, som kan ses som en parodi på Gasolin’s ”Hvad gør vi nu, lille du”. Det ender med at de finder et forladt hus som de flytter ind i og men da de er ved at falde til kommer familien igen til kaffe.
Det er jo en tekst, der egentlig er alvorligt, men Shu-bi-dua vælger at lave en glad melodi.
Afrunding
I 2011 var de faktisk på vej til at lave albummet Shu-bi-dua 19. Desværre fik Michael Bundesen en blodprop. Shu-bi-dua var derfor også nødt til at droppe deres sommerturné og indspilningerne af det kommende album.
Michael Bundesen blev desværre meget hårdt ramt af blodproppen og blev ikke i stand til at genoptage musikkarrieren, hvilket blev grunden til at Shu-bi-dua gik i opløsning, da de andre måtte anerkende, at de ikke kunne fortsætte uden ham. Så de gik hver til sit.
Men Shu-bi-dua musik lever videre. Blandet i flere nye Shu-bi-dua-orkestre, Herunder “Hardinger Band”, med tre af de gamle shubbere, nemlig Michael Hardinger, Kim Daugaard og Jørgen Thorup.
Derudover er der også “Shubberne”, der frem til årskiftet 2023/24 havde Claus Asmussen og Willy Petersen med på henholdsvis guitar og keyboard. De valgte dog at gå på pension efter 50 års jubilæet. Shubberne havde også Bosse Hall med i en årrække.
Der finder også flere Shu-bi-dua coverbands ligesom, der er lavet flere teaterforestillinger, hvor deres musik er blevet brugt. Blandt andet har Fredericia Teater lavet en forestilling, ligesom det odenseanske teater, ForstadsTeatret, sætter en Shu-bi-dua forestilling op i foråret 2024.
Det kan godt være, at vi har mistet Michael Bundesen og Shu-Bi-Dua gik i opløsning, men numre som Hvalborg, Den røde tråd, Danmark, Sexchikane og Askepot vil leve i mange mange år.
Tak for musikken og grinene Shu-Bi-Dua.