Sommer uden Zirkus Nemo

Foto: Rikke Birch

Skrevet af Rikke Birch Jensen 

Foto: Steen Brogaard

Min far og jeg har i mange år været ude at se Zirkus Nemo, hvor Søren Østergaard har spillet sine fantastiske roller. Han var virkelig dygtig og spillede selv alle sine karakterer: Smadremanden, Bager Jørgen, Målermanden, Marianne, Kim Tim, Baglænsmanden, Baconmanden og mange flere. Han er nok mest kendt for Smadremanden, som også var min yndlingsfigur – jeg synes, han var hylende morsom! Men jeg kunne også godt lide de andre roller.

Nu er det desværre slut, da Søren Østergaard er gået konkurs. Min far og jeg har haft så mange gode aftener sammen med Zirkus Nemo, og det føles trist, at det nu er forbi.

Mens Søren Østergaard skiftede kostume bag scenen, var der også andre dygtige artister, som optrådte, for eksempel Isabela y Ernesto, Strahlemann & Söhne, Duo Kvas og Duo Solys. Når Zirkus Nemo var i Odense, foregik det på Dyrskuepladsen, og vi var ude at se det fire til fem gange. Sidste år fejrede Zirkus Nemo endda 25-års jubilæum, og det var en rigtig hyggelig oplevelse.

Nu er det desværre slut – øv! Vi har haft så mange sjove stunder med Zirkus Nemo. Sidste år lagde vi mærke til, at Søren Østergaard begyndte at mumle lidt, som om han havde svært ved at finde de rigtige ord. Min far og jeg talte om, at han måske var ved at blive syg. Vi tror, at det kan være en af grundene til, at han nu er gået konkurs og ikke vil mere. Jeg kan huske, at han sidste år sagde: “Vi tager et par år mere,” men min far og jeg troede ikke helt på det.

Tak for alle de gode minder, Zirkus Nemo!

Foto: Jacob Leitisstein

Interview med Shu Bi Dua 2.0

Lyden af sommer