Sækken Med Hiphoppere på Sølund

Af Ulrik Aagaard

Onsdag den 8 juni 2022 var Sækken Med Hiphopperne tilbage på Sølundfestivalen igen, efter to års pause på grund af Corona. Vi havde glædet os til at skulle underholde publikum igen med vores numre. Der var mange blandt hiphopperne, der havde savnet at komme ud og spille.

Vi var sat til at skulle underholde en halv time fra kl.11.00 til 11.30.

Det var blevet aftalt med Bostedet Bjørnemosen, at jeg skulle afhentes hjemme, hvorefter vi kørte direkte til Sølund. Da vi ankom til festivalen blev vi vist ind i en bygning, hvor et bord var blevet reserveret til os med sodavand og kage.

Efter at vi havde spist skulle nogle af os ud og klædes om og gøre os klar til en god koncert på Store Scene, hvor vi fyrede den af. Der var mødt mange tilskuere frem ved Store Scene på Sølundfestivalen.

Efter at vi havde givet en kanon koncert var jeg rundt på pladsen for at kigge på boder. Da det blev aften fik vi alle udleveret madbilletter, så vi kunne aftensmad på festivalen. Jeg bestilte en gang pommes frites med remoulade og frikadeller til. I mens jeg spiste min mad, mødte jeg både nogle nuværende medarbejdere fra Rytterkasernen og tidligere medarbejdere og personaler fra det nu nedlagte beskyttede værksted Skovgården.

Det har været en udsøgt fornøjelse igen at skulle spille efter to års corona-pause for et publikum på Sølundfestivalen og vi håber på en gentagelse til næste år.  

Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse.

Interview med Jørn Jeppesen

Min tur i DR byen