Af Thomas Fugl
Jeg vil skrive en lille artikel om, at dronning Margrethe er abdiceret.
Jeg er i virkeligheden ikke særlig royal, men jeg plejer altid at høre dronningens nytårstale. Og jeg synes som regel, hun har noget som hun gerne lige ville give sit synspunkt på.
I 2023 var det 80 år siden, at mange danskere hjalp de danske jøder over til Sverige. Sådan nogle historiske begivenheder har det altid været vigtigt for dronning Margrethe at huske os på.
Hun er god til at drage paralleller til i dag. Her tænkte dronningen blandt andet på krigen i Israel.
Og så kom den helt store nyhed. Nytårsaften 2023 er den aften, hvor mange af os ville huske, at dronningen fortalte, at hun vil træde tilbage, for at overlade tronen til hendes søn kronprins Frederik.
Selve abdikationen skete helt præcist den 14. januar 2024, hvor Dronningen havde siddet på tronen i 52 år. Efter et kort statsråd, hvor dronningen underskrev abdikationspapirene, var Frederik nu konge af Danmark. Frederik X (den tiende).
Det er bestemt ikke hver dag det sker, at en konge eller dronning abdicerer i Danmark. Og det er ikke sket i nyere tid. Sidst det skete at en kongelig forlod tronen i utide var i 1146. Det var kong Erik Lam og han forlod tronen kort før sin død.
Ellers har tradition i det danske kongehus i mange år været, at tronskiftet normalt først finder sted, når regenten dør.
Dronning Margrethe er født den 16, April 1940. Hun overtog, som 31-årige i 1972, tronen efter sin far, kong Frederik den 9.
Hun har regeret Danmark i 52 år og har overdraget tronen til sin søn kong Frederik X (den tiende) som er 55 år.