Nye tider og teams på Værkstedet Rytterkasernen

Skrevet af Simon Bilde Moshav og Svend Oliver Digens

I efteråret 2023 var Værkstedet Rytterkasernen igennem en større forandring, nærmere fortalt er der lavet nye teams og mange er flyttet i nye lokaler. Dette betyder, at vi er gået fra syv teams til tre teams. Denne forandring har selvfølgelig påvirket både personale og medarbejdere og det vil vi gerne sætte lidt fokus på.

Vi har været så heldige at få lov til at interviewe Kasper, der er pædagog i Team 2, der har fokus på bevægelse. Kasper var med til at starte idrætsgruppen op på Camillagården og han tænker selv, at det er grunden til, at han kom med i Team 2.

I forbindelsen med den nye struktur og flyting, blev der afholdt forskellige møder og temadage for personalet, hvor de sammen fandt ud af, hvad de enkelte teams skulle bestå af. Derudover skulle personalet også være helt sikre på, hvad de skulle sige videre til deres borgere. Det var vigtigt for personalet at fortælle det på en ordentlig måde.

Selve flytingen på gik fint, fortæller Kasper. Det var en meget hektisk dag, da der var meget der skulle flyttes, justeres på og gøres klart til medarbejdere, når de startede i de nye teams. Han pointerede også, at han var glad for at være sammen med de nye kollegaer samt medarbejdere i gruppen. I forhold til hvordan de forskellige medarbejdere har taget i mod ændringerne, synes han, at de har taget godt imod det. Der er jo nogle medarbejdere, som har haft det lidt svært med det. Men alt i alt har folk taget godt i mod det.

I team 2 vil de fokusere på, at alle skal have bevægelse i deres hverdag, uanset om man kan gå eller sidder i kørestol. De laver mange forskellige ting som for eksempel at gå mange ture. Andre dage går de i hallen for at spille hockey. Når de skal slappe af, laver de sanseforløb, som er en god og anderledes måde at slappe af på. De vil også fokusere på at komme til stævner, hvor man kan møde andre borgere fra andre værksteder.

Sådan ser en normal dag ud i team 2. Medarbejderne møder ind og kl. 9:50 synger gruppen morgensang. Kl. 10 starter dagens aktiviteter, som kan være gåtur, spille Just Dance, hockey eller andet der har med bevægelse at gøre. Aktiviteterne er også præget af årstid, vejr og vind. Klokken 11:30 er der frokost. Efter frokost er der igen forskellige aktiviteter, indtil borgerne skal hjem.

Ved at gøre slå de mange små teams sammen til 3 store teams, håber ledelsen på at det er knap så sårbart, når der er ferier, sygdom eller lignende og man så derved må aflyse aktiviteterne i de enkle teams.

Forandring fryder og for hver dag der går, vænner alle sig til tanken og sammen får vi lavet hverdag med indhold og mening for alle på OV.

Anmeldelse af ”Argylle”

“Hazbin Hotel” Anmeldelse