Af Ulrik Aagaard, Jacob Hemberg, og Simon Edlefsen.
Vi har været ude og besøge Jan Petersen i Havørnen. Jan har tidligere arbejdet på Skovgården og Rytterkasernen og har netop været igennem et meget spændende jobskifte, som vi godt kunne tænke os at høre lidt nærmere om.
Fortæl om dig selv? Jeg er født på Odense Sygehus den 18. maj 1969. Vi boede i Blommenslyst. Min søster bor stadigvæk i mit barndomshjem. Hele min skolegang gik jeg på Enghaveskolen. I min barndom boede jeg sammen med mine forældre i Blommenslyst. Da min mor døde, flyttede jeg til Lindebjerg og boede i mange år på afd.12. I november 2010 flyttede jeg ind på Korsvang i Assens. Derefter flyttede jeg til Knagegården. Jeg bor stadig på Knagegården som nu hedder Fangelbogården.
Hvor har du arbejdet før?
Mens jeg boede hjemme hos mine forældre, arbejdede jeg på Skovgården i Jan Hovgaards gruppe. Her lavede jeg forskellige produktionsopgaver, bl.a. stikdåser. Da jeg flyttede til Lindebjerg, begyndte jeg i værkstedet på Pilevej i Årup. Fire dage om ugen tog jeg med Fynbus fra Assens til værkstedet på Pilevej i Årup. På Pilevej arbejdede jeg på udeholdet, hvor vi laver brænde.
Jeg har også arbejdet i Medie på Skovgården i flere år, hvor jeg havde også mit eget kontor og senere lidt på Rytterkasernen.
Fortæl om dit nuværende arbejde på Havørnen.
Jeg tømmer skraldespande og så hjælper jeg til med at fælde træer i skoven. Efter at træerne er blevet fældet og har ligget til tørre, kløver jeg det til brænde. På værkstedet på Pilevej lavede jeg også brænde. Om morgenen bliver jeg kørt med Bergholt ud til Havørnen.
Hvordan var det at skifte job fra Rytterkasernen til Havørnen?
Det var fint nok for mig. Jeg er glad for mit nuværende arbejde på Havørnen. Det er nogen rigtig søde arbejdskammerater jeg har herude. Jeg er også med til vores julefrokost her på Havørnen.
Fortæl om dit bedste arbejde på Havørnen.
Det er det hele. Jeg er rigtig glad for at kløve brænde og jeg har været på kursus, så jeg må køre på havetraktor. Jeg har lært, at kontrollere om der er olie på og hvordan den skal startes.