Af Rasmus Svendstrup.
Jeg har tidligere interviewet Martin Christiansen fra Prospect Art. Det handlede om, at Martin havde lavet en anticorona skulptur. Denne gang har Martin lavet nogle malerier som skal udstilles hos Kaffe Lars, i hans galleri som hedder Kunst og Håndværk.
I den forbindelse har jeg lavet et interview med Martin.
Kan du fortælle lidt om dig selv. Hvor er du født, og hvor gik du i skole?
Jeg er født i Odense. Vi boede på H.C. Andersens Gade da jeg var helt lille. Senere flyttede vi til Saxovej. Jeg gik på Højstrupskolen, her gik jeg fra børnehaveklassen og indtil 10. klasse. Efter 10. klasse på Højstrupskolen gik jeg nogle år på Lundhaveskolen
Har du nogle minder fra
din barndom, som du vil fortælle om?
Da jeg gik i skolen,
kunne jeg godt lide at have formning, det var her at jeg fik min inspiration
til at tegne og male. Jeg var ikke så god til matematik og regne, jeg synes jeg
var lidt bagefter de andre.
Hvad lavede du inden at du startede i Prospect
Art?
Da jeg gik i skole var
jeg i praktik på Skovgården. Efter Lundhaveskolen var jeg på Skovgården af to
omgange, begge omgange var jeg i Produktionen.
Hvordan fandt du ud af
at du ville arbejde på Prospect Art?
I starten vidste jeg
ikke hvad Prospect Art var. Mette Vindheim der var blevet leder af Prospect Art
kom på besøg, der hvor jeg arbejdede. Mette havde tidligere været Hjemmevejleder
i Åhuset, hvor jeg boede. Mette fortalte mig om Prospect Art og jeg fik lyst
til at starte i Prospect Art.
Prospect Art var startet i oktober 1977, i de gamle bygninger fra Odense
Stålskibsværft i Havnegade. Det var Poul Weile der var idemanden bag. Jeg
startede i Prospect Art i 1998.
Du har været i Prospect Art i over 20 år. Hvordan
er de 20 år gået for dig?
Jeg startede i Prospect
Art, i det gamle stålskiftværft i Havnegade 100. Her var der et godt miljø,
hvor der var flere kunstnere som vi kunne besøge.
I starten tegnede jeg noget på et stykke papir, så man kunne se hvad jeg interesserer mig for.
I 2003 flyttede vi til Kulturhuset på Rytterkasernen. Jeg havde det svingende med at flytte, dels fordi vi havde det godt i Havnegade, og nu skulle vi være sammen med en masse andre mennesker. Vi holdt til der hvor Egenproduktion er i dag.
Hvordan har Prospect Art
ændret sig gennem tiderne?
I starten måtte vi kun
være otte medarbejdere i Prospect Art. Senere besluttede Odense Kommune sig for,
at der skulle være flere medarbejdere. Jeg synes, at tiden har ændret sig til, at
det er blevet store steder igen, som det var i gamle dage.
Hvordan får du idéen til dine malerier?
Jeg er rundt og kigge på
udstillinger, og der lader jeg mig inspirere af andre malere. Jeg kan godt lide
malerne Thomas Kluge, Kurt Trampedach og Frida Kahlo.
Tidligere tog jeg på ture sammen med mine forældre, og vi besøgte bl.a. en
masse møller. Nu tager jeg på ture sammen med min led-sager. Det er på den måde
at jeg får min inspiration til mine malerier.
Har din inspiration
ændret sig gennem tiderne?
Jeg tænker mig lidt om
og vil gerne være lidt opfindsom. Det er noget der kommer af sig selv.
Hvad maler du lige nu?
Lige nu maler jeg noget
med Madam Blå kaffekander. Jeg sætter hanke på nogle af mine malerier som jeg
skal udstille hos Kaffe Lars.
Jeg laver mine egne historier med mine billeder, ligesom H.C. Andersen gjorde.