Af Tina Johansen
I efteråret blev Odense Værkstedernes afdelinger ’Skovgården’ og ’Camillagården’ lagt sammen i de nyrenoverede lokaler på Rytterkasernen.
I sidste uge var der så officiel indvielse, af de lokaler.
Leder af Odense Værkstederne, Kristian Viskum, bød velkommen til de mange fremmødte og gav ordet til rådmand Søren Windell.
Rådmanden var glad for det liv, der var kommet i den gamle kaserne, og fortalte blandt andet, at det gamle, spændende hus oprindeligt var lavet til de ridende dragoner i tidernes morgen. Da kasernen blev nedlagt, startede Thomas B. Thrige en bilfabrik i bygningerne, og producerede nogle af de første busser og lastbiler i landet.
Rådmanden sluttede sin tale af med at ringe med en klokke. Derefter tog han en pap-model af en Hjem-Is bil frem og lovede is til alle til sommer. Det er en indflyttergave som alle har glæde af.
Ib Poulsen, der er næstformand i LEV, glædede sig også over de nye lokaler. ”Der er så mange spændende tilbud. Receptionen tager imod én, med smil og glæde. Mediehuset laver de bedste artikler og anmeldelser og har endda fået plads til artikler i Ugeavisen.”
Han mener det er en gave at ligge i bymidten, hvor det er
tæt til letbanen, Kongens Have og mange af byens andre tilbud.
”Det er specielt at flytte sammen. Ting laves om og flyttes rundt. Der er nye
personaler og brugere, som skal til at lære hinanden at kende. Det bliver
bedre. Det er en festdag.”
Kirsten Bastholm, som er formand for ULF Odense Kreds, synes at det er unikt, at alle brugere er taget med på råd, og at man har været med igennem hele processen.
Efter talerne var der underholdning, af Bali Band og Musik og Teater-linjen fra Rytterkasernen.
Som til alle andre receptioner, var der en rigtig dejlig buffet, som kokken Martin og de andre i køkkenet havde haft travlt med at forberede, samt et lille glas til at skylle efter med.
Klik her for at se videoindslag fra dagen.
Denne artikel er også blevet bragt i Ugeavisen Odense, tirsdag den 9. april 2019.