Hvorfor fejrer man Halloween?

Halloween fejres den 31. oktober, hvor børn og voksne klæder sig ud som hekse, spøgelser og andre skræmmende figurer. I mange lande går børn fra hus til hus for at tigge slik med en tradition, der minder om den danske rasle-tradition til fastelavn.

Ordet “Halloween” kommer fra det engelske All Hallow’s Eve, som betyder “Allehelgensaften.” Halloween falder dagen før Allehelgensdag, som er en dag til at mindes de døde og fejre helgenerne. Traditionen har rødder i det keltiske nytår, Samhain, hvor man mente, at de dødes sjæle kunne vende tilbage og besøge de levendes verden. I Storbritannien og Irland markerede man denne overgangsnat med bål for at hjælpe de døde med at finde vej og beskytte mod mørkets kræfter. Da kristendommen kom til de britiske øer, overtog den katolske kirke en række af de hedenske højtider. I 800-tallet erstattede kirken derfor Samhain med Allehelgensdag.

Halloween i USA
Halloween kom til USA i 1800-tallet med især irske og skotske indvandrere, og her blev traditionen hurtigt populær. I dag er Halloween en stor begivenhed, hvor folk pynter deres huse med uhyggelig dekoration, udhuler græskar, og børn går rundt og siger “trick or treat,” som på dansk betyder “slik eller ballade.” Denne amerikanske version af Halloween har siden spredt sig til mange andre lande.

Halloween i Danmark
I Danmark blev Halloween først populært i slutningen af 1990’erne, hvor især amerikanske tegnefilm, tv-serier og film bidrog til udbredelsen. Børn klæder sig ud og går fra dør til dør for at bede om “slik eller ballade.” Forlystelsesparker som Tivoli, LEGOLAND og Djurs Sommerland holder Halloween-arrangementer med særlige åbningstider og udstillinger i efterårsferien.

Halloween er også blevet en anledning til at mødes i grundejerforeninger, børneinstitutioner og andre fællesskaber i Danmark. Særligt udskårne græskar, kaldet Jack o’lanterns, er blevet et fast element i Halloween-pynten. Oprindeligt udhulede man roer i Europa, men i USA brugte man græskar, og denne tradition har vundet indpas i Danmark i de senere år. Den stigende efterspørgsel har endda gjort Danmark til en storproducent af græskar.

Allehelgensdag og kirkens traditioner
Allehelgensdag, som fejres den første søndag i november i folkekirken, er en dag, hvor man mindes afdøde slægtninge og tænder lys på gravsteder. I nogle kirker læser man navnene op på de døde fra det forgangne år. Kirken indførte Allehelgensdag som helligdag omkring år 610 for at mindes de kristne martyrer, og i 998 blev “Allesjælesdag” oprettet som en særlig dag for at bede for de afdødes sjæle.

Halloween som fænomen i Danmark
Halloween er blevet en del af dansk kultur, og dets popularitet ses blandt andet i den stigende græskarproduktion, som i 2015 nåede 800.000 græskar. Traditionen, der oprindeligt havde rødder i keltisk folketro og den katolske kirkes helligdage, er nu blevet en kommerciel og festlig anledning i Danmark og resten af verden.

Om Halloween-dekorationer og uhyggelige traditioner
Selvom Halloween handler om uhygge og skræmmende dekorationer, er der delte meninger om, hvor grænsen går for det uhyggelige. Nogle mener, at dekorationer kan være for voldsomme, især for små børn. I en dansk bagerbutik fik nogle Halloween-udsmykninger negativ omtale, fordi kunderne mente, det var for skræmmende. Personalet forklarede dog, at dekorationerne – blandt andet figurer med røde, lysende øjne, der kun reagerede, hvis man selv råbte – ikke var tænkt som noget alvorligt skræmmende. Sammen med kunderne blev de enige om, at dekorationerne kunne blive hængende, da de fleste fandt dem underholdende.

Skrevet af Line Bach Huus

Til minde om Ulf Pilgaard