Halloween på Bostedet Stærevænget i Assens

Af Anders Berg Mortensen

Tirsdag 11.oktober var der et Halloween arrangement på Bostedet Stærevænget i Assens hvor jeg bor. Det var for bostederne i Assens Kommune. Udover Stærevænget var der også nogle fra Østerbo i Aarup og Poul Mose Parken i Glamsbjerg.

Det foregik i bostedets fælleshus som var pyntet op med forskelligt Halloween pynt. Der var flere skeletdukker og en ret uhyggelig dukke forestillende en pige med tomme øjenhuller.

Derudover hang der et enormt kunstigt spindelvæv. Uden for fælleshuset var der et kunstigt kranie og hænder, så det så ud som om at det kravlede op fra sin grav. Der blev også afspillet noget dystert musik.

Til arrangementet var der også en græskarhoved konkurrence.  Der var præmier for det flotteste, det mest unikke og det mest uhyggelige græskarhoved. Præmierne var poser med lidt forskelligt slik.

Da jeg ikke deltog i konkurrencen var jeg dommer som skulle bedømme græskarhovederne og udvælge de tre vindere samt overrække præmierne bagefter. Det var en rigtig (u)hyggelig dag.

Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse.

Anmeldelse af ” Midnight at the Pera Palace “

Tidligere OL-deltager arbejder på Odense Værkstederne