Anmeldelse af Patinas debutalbum ”Drømmefanger”

Anmeldelse af Frans Rusbjerg og Jannik Jensen

Vi har valgt at anmelde Patinas debutalbum, som hedder ”Drømmefanger”.
Albummet udkom d. 26. februar på LP og på diverse streamingtjenester.

Vi synes det er et godt album med gode forskellige numre og genre. Nogle af numrene er selvfølgelig bedre end andre. Vi synes blandt andet, at sangen ”se på mig”, der også er at finde på den nyeste single fra bandet, er et godt nummer. Der er en god rytme i nummeret, man kan synge med på omkvædet og man bliver glad af det.

Det specielle ved bandet er, at det er startet af tre trommeslagere, der også spiller på percussion og synger. Vi synes, det er fedt, at de skiftes til at synge på de forskellige numre. Det høres for eksempel i storhittet ”Flammer Rammer”, hvor Søren, Gregers og Mads i løbet af nummeret skifter plads på de tre poster flere gange. Sangen var i øvrigt det mest spillede nummer på P3 i 2020. Det er sjældent, at man ser tre forsangere i stedet for en eller to

Imellem alle sangene, findes også et par korte instrumentalnumre som hedder ”Interlude” og ”Himmelstrøg”. Det virker godt, at de kommer som et lille afbræk imellem alt det andet. Selv om de fleste sange med Patina er funky, fest og farver, der leder tankerne hen på en god livekoncert, så fungerer det rolige nummer ”Under skyerne” også rigtigt godt.

Vi giver ”Drømmefanger” fem stjerner, fordi musikken swinger, sangene er til at synge med på og samtidig lyder albummet rigtigt godt. Derudover er det selvfølgelig væsentligt, at man bliver i godt humør af at høre de forskellige sange.

Vi glæder os til at høre mere til Patina i de kommende år.      

Patina – Drømmefanger

1. Se på mig
2. Sådan må det være (uhhhh)
3. Tiden går i stå
4. Drømmefanger
5. Det slår os ihjel
6. Interlude
7. Omvendt Forsvar
8. Flammer Rammer
9. Galleri
10. Himmelstrøg
11. Under skyerne

Fastelavn på Rytterkasernen

L.O.L game review