Skrevet af Mikkel Andersen
En ny komediefilm, nu med Liam Neeson,
og filmen er skrevet af Seth MacFarlane.
Filmen handler om Frank Drebin Jr., som spilles af Liam Neeson. Han efterforsker en sag om mordet på Beth Davenports bror. Mordet fører ham til Richard Cane, der vil give folk en clips, der får dem til at gå amok. Beth bliver i øvrigt spillet af Pamela Anderson.
Lad mig være ærlig:
Første gang jeg hørte, at der ville blive lavet en remake af Høj Pistolføring, og ovenikøbet med Liam Neeson i hovedrollen, syntes jeg, det var en dårlig idé. Men jeg havde en lille fornemmelse af, at de ville holde sig til de originale film. Så udkom den første trailer – og filmen så lidt bedre ud, end jeg frygtede.
Jeg synes, filmen var overraskende god. Den var både rigtig sjov og underholdende. Liam leverede faktisk en solid komisk præstation, og det er imponerende, når man tænker på, at han mest er kendt som actionfilmstjerne i hårdkogte thrillere. Han var også med i western/komedien A Million Ways to Die in the West, men dér havde han ikke så meget skærmtid, og hans komiske rolle var ikke så stærk. I Høj Pistolføring spillede han derimod ret godt. Jeg kan dog stadig bedst lide Leslie Nielsen som Frank Drebin. Filmen havde også masser af referencer til de gamle film.
Jeg giver 4 stjerner til The Naked Gun – Høj Pistolføring (2025).

Jeg ville ikke blive overrasket, hvis der kom en 2’er. Og til sidst i filmen er der en lille, sjov og fed cameo fra Dave Bautista.
Herunder kan du se traileren fra Høj Pistolføring fra 1988




