Af Mikkel Andersen
Rette af Chat GPT
Filmene, der er instrueret af Ridley Scott.
Gladiator (2000)
Filmen starter med et slag, og vi bliver hurtigt introduceret til hovedpersonen, Maximus (spillet af Russell Crowe). Han er en romersk general, der bliver forrådt af kejser Commodus (spillet af Joaquin Phoenix), som dræber hans familie og efterlader ham for at dø. Maximus bliver derefter solgt som en gladiator, og hans eneste mål er at få hævn og få sin frihed tilbage.
Dette er nu femte gang, jeg ser den første film, og jeg synes stadig, det er en af de bedste film, jeg har set. Den er ikke bare godt lavet, men både filmen og kampene er virkelig imponerende. Skuespillet er også fremragende, især Russell Crowe og Joaquin Phoenix, som virkelig bringer deres karakterer til live. Jeg mener også, at filmen blev nomineret til en Oscar, hvilket jeg bestemt kan forstå. Den leverer på alle områder.
6 stjerner til Gladiator (2000)
Gladiator 2 (2024)
Ridley Scott vender tilbage til sit mesterværk efter 24 år. Filmen starter igen med et spektakulært slag, som vi kender fra den første film.
Den nye film følger den unge gladiator Lucius (spillet af Paul Mescal), som er på hævntogt efter sin hustrus død i kamp mod general Acacius (spillet af Pedro Pascal). Lucius bliver også solgt som gladiator, denne gang af Macrinus (spillet af Denzel Washington), og bliver hurtigt en del af arenaens brutale verden.
Jeg synes, det var en rigtig fed film, og visuelle effekter samt kampene er virkelig imponerende. Hvis du kunne lide den første film, vil du også elske denne. Men selvom den nye film er god, er den stadig ikke helt på højde med den første. Alle skuespillerne gør et fremragende job, og det var dejligt at se Connie Nielsen tilbage i sin rolle. Denzel Washington spiller også en stærk karakter, og han bringer noget nyt til filmen.
Misforstå mig ikke:
Første gang, jeg hørte om en Gladiator 2, tænkte jeg, at det var en dårlig idé at lave en opfølger til en film, der allerede var så god. 24 år efter originalen virkede det som en risikabel beslutning. Men da den første trailer blev udgivet, så den så fed ud, og jeg tænkte, at jeg skulle give den en chance. Og selvom jeg stadig mener, at filmen ikke var nødvendig, må jeg indrømme, at jeg nød den. Plottet føltes måske lidt genbrug, men filmen var stadig underholdende og værd at se.
3 stjerner til Gladiator 2 (2024)
Min næste filmanmeldelse bliver Marvel’s Kraven the Hunter, som jeg glæder mig til at se.