Anmeldelse af bogen ”Casper”

Af Jannik Jensen

En portrætbog om Casper Christensen skrevet af Martin Kongstad

Bogen er udgivet på Politikkens Forlag og udkom den 8 oktober 2020

Igennem bogen fortæller Casper Christensen om sine op og nedture og de succeser han har haft i livet. Han kommer selvfølgelig ind på sine oplevelser som ung i USA, hvor han for alvor opdagede stand-up-komikken og hvordan det startede det hele. Det der gjorde, at han sammen med få andre komikere blev bannerfører for en hel generation af unge komikere. Noget som senere førte til radioprogrammet Tæskeholdet og flere forskellige værtsroller i TV-programmer. Mange vil sikkert huske Casper Christensen fra ”Husk lige Tandbørsten”. Her mødte han i øvrigt sin første kone, Annette Toftgaard, der var medvært og som han fik børnene Cajsa og Marvin med.

Han fortæller også om samarbejdet med Frank Hvam, som han lavede Langt fra TV-succeserne ”Las Vegas” og ”Klovn” med og om dengang Robbie Williams også vil være hovedpersonen i Klovn og have Casper Christensen til at skrive og instruere en udgave, hvor Robbie skulle spille den uheldige Frank-rolle.

Fakta om Casper Christensen
Født i 1968 i Kerteminde

Blev kendt som stand-up-komiker

Vært på tv-programmer:
Blandt andet:
Husk lige tandbørsten
Safari
Darios Joint
Deal or No Deal
Aloha
Casper & Mandrilafstalen
67 afsnit fordelt på 2 sæsoner

Manuskript forfatter og skuespiller:
Har skrevet og været med i
7 sæsoner af Klovn
(Der kommer en 8. sæson til sommer)
Der er også lavet tre spillefilm af Klovn

Dan Dream

Langt fra Las Vegas,
hvor der bliv lavet 53 afsnit

Derudover har Casper Christensen
også lavet radio.
Han huskes nok bedst fra Tæskeholdet,
der blev sendt på P3 1996 til 1997

Dele af bogen handler også om Casper vilde liv, med byture, natklubber, rejser til Thailand, damer og stoffer. Det er noget, der fyldt så meget i Casper Christensen liv, at han som 50årig spurgte sig selv om man kan være venner med Casper Christensen. Her efter valgte han at lægge sit liv fuldstændigt om. Han blev veganer, religiøs og gik i MDMA-terapi, der hjalp ham til at finde ro.

Bogen er fyldt med historier og anekdoter fra Casper Christensens liv, så er man nysgerrig for at vide mere om Casper Christensen, både foran og bag facaden, vil jeg helt klart anbefale, at man læser bogen. Casper fortæller ærligt om sit liv og man får et godt billede af den unge vilde Casper og den modne Casper, som den person, han er i dag. Man er ikke i tvivl om, at Casper har levet livet og prøvet mange ting. Jeg har i hvert fald fået et helt nyt indtryk af Casper Christensen.

Jeg synes, at det er en god og til tider sjov bog. Den er også lidt forvirrende på grund af at der blandes Martins liv (forfatteren) ind i den. Derfor giver jeg bogen 4 ud af 6 stjerner.

Casper Christensen og bogens forfatter Martin Kongstad. Foto: Martin Kongstad

Anmeldelse af ‘Call of Duty Black Ops Cold War 2020 ‘

Superliga, forår 2021