Allan Olsen blev født i 1956 og begyndte som ung at spille på værtshuse i Nordjylland. Her spillede han ofte coverversioner af engelsksprogede sange. Det første album, som Allan Olsen var med på, hed “Livø Tur/retur 07.00” og er en plade med forskellige kunstnere, heriblandt Johnny Madsen.
Olsens debut var albummet “Norlan” fra 1989. Her finder vi numre som “Rimmerby Strand”, “Norlan”, “Op te’ Alaska”, “Mergelgraven”, “Kamma” og mange flere.
Jeg kan godt lide “Norlan”. Det er et godt album, som jeg ikke har hørt så meget. Men det er et ret fedt album.
Næste album var “Gajo” fra 1990 med numre som “Med ryggen til land”, “Vi lå jo i Herning”, “Han har tænkt”, “Gajoverden Gajoværd” med flere. Jeg synes, “Gajo” er et spændende album.
I 1992 kom “Pindsvin i pigsko”, som er mit personlige yndlingsalbum, med numre som “Lun luft over Danmark”, “Er det mig der lyver”, “Bette Liverpool”, “De kommende år”, “Aston Martin ’66”, “Mr. World News” og mange flere. Jeg synes, at “Pindsvin i pigsko” er et supergodt album, særligt “De kommende år” elsker jeg, da der er håb og positive vibes i sangen, og fordi teksten “…ser lidt lyst på de kommende år”, som han synger, er noget, jeg er vild med.
Næste album er “Jern” fra 1996 med numre som “Taberens søn”, “Wir will ein Danmark” og “5 under 0”, og i 1998 kommer han med albummet “Sange for rygere” med numre som “Ballade om T.T.T./August ’68”, “Når en ung mand slår ihjel” og “Før du spør’ hende”. Begge album kendetegnes ved lidt underlige og finurlige tekster, og det er tydeligt, at den unge Hr. Olsen har haft mange ting på sinde.
I albummet “Onomatopoietikon” fra 2000 opstår numre som “Rolig Rolex”, “Frie mænd” og “Toreador”, og på albummet “Gæst” fra 2004 ser vi numre som “I Statsministerens Undergrund”, “Lorna” og “En plads i byen”.
På skiven “Multo importante” fra 2007 kan jeg anbefale at lytte til numre som “Alfa konsensus”, “Taxameteret tæller” og “Miss Pachoulla”. Herfra går der hele seks år, til vi ser albummet “Jøwt” i 2013 med numre som “Hjørringvej”, “Det nyeste sort” og “Lille ørred”.
I 2017 udkommer albummet “Hudsult” med numre som “Min far kørte post i staten”, “Gadens Tommelise” og “Ung mands blues”.
Jeg kan godt lide Allan Olsen. Det kan være svært at sige, hvilken genre Allan Olsen laver, da han har lavet meget forskellig musik, fra både pop- og rockpladerne “Norlan”, “Gajo” og “Pindsvin i pigsko”, til de mere eksperimenterende genrer på pladerne “Jern” og “Onomatopoietikon”, og igen over til noget mere roots- og folk-orienteret på pladerne “Gæst”, “Sange for rygere” og “Jøwt”. Så man må bestemt sige, at Allan Olsen har prøvet lidt af hvert gennem sin lange karriere.
Jeg håber, du blev lidt klogere på den folkekære Allan, på hans musik, tanker og fortid, og at du glæder dig til næste artikel i min serie om de tre “Dalton-brødre”, som jeg ynder at kalde dem. I min næste artikel i rækken kan du blive klogere på Johnny Madsen og alt hans lortemusik.
