Af Rikke Birch Jensen
Jeg var inde og male på porcelæn i Brandts Klædefabrik, og det var sjovt at prøve. Der kom personale hen til os en gang imellem for at se, om vi gjorde det rigtigt, om vi havde brug for hjælp, eller om vi var i tvivl om noget. Når man kommer derind, fortæller personalet om malingen, hvordan den virker, og hvordan man skal bruge den. Det er lidt dyrt, men resultatet bliver pænt.

Man skal have en idé om, hvad man vil male, for man har kun bordet i to timer ad gangen. Når de to timer er gået, kommer en medarbejder og spørger, hvad man har malet. De skriver det ned på en seddel, så de ved det, når man kommer og henter tingene en uge senere. Tiden går hurtigt – pludselig er de to timer væk.
Man skal bestille bord, og der er både mulighed for at sidde indenfor og udenfor. Det er bedst at komme lidt før, så man har tid til at vælge, hvad man vil male på. Der er både store, mellem og små ting, og både tynde og tykkere ting, man kan male på. Jo større ting man vælger, jo dyrere er det.
Personalet kommer også og spørger, om man vil have noget at drikke, og de holder øje med, om malingen er tyk nok. Det er afslappende at være der – man får ro i hovedet. Når man kommer, står personalet klar og forklarer, hvordan man bruger malingen. Man betaler først til sidst, både for drikkevarerne og for det, man har malet.
Til sidst kommer de og sætter sig ved siden af én, så man kan fortælle, hvad man har malet, og hvad man har drukket. De udfylder en ordreseddel, og en uge efter kan man hente det, man har lavet. Man skal bare huske ordresedlen og helst komme lidt før tiden, så man ikke mister maletid. Man skal male flere lag, før det er tykt nok, og nogle gange kommer personalet bare for at se, hvad man laver, og siger, at det bliver pænt.







