Af Simon Bilde.
ndustriværkstedet Bregnevej er et beskyttet værksted under
Odense Kommune, I modsætning til de øvrige værksteder i Odense Værkstederne producerer Bregnevej primært for andre virksomheder.
Der er fem grupper på Bregnevej: Metalværkstedet, Montagen, Produktionen, Træværkstedet, Køkkenet/Caféen og Lageret. Medarbejderne kan købe mad og drikke i caféen, hvor maden leveres fra køkkenet på Værkstedet Rytterkasernen.
Metalværkstedet Arbejdsopgaverne spænder bredt – fra at save og bukke plader til at bore huller i forskellige emner. Der arbejdes med mange maskiner – i alt 24 – herunder en ny kantbukker, som kan trykke med 160 tons. Hvilket varer til cirka 7100 kasser øl. Den er så tung, at porten måtte hæves
for at få den ind, og den sank i asfalten, da den stod udenfor.

Der produceres metalvarer til firmaer som Plantorama, Alumeco, Tasso og Juliana Drivhuse, hvor de blandt andet laver blomsterpinde og andre drivhusdele.
Metalværkstedet har også et svejseværksted, som kræver en svejseuddan-nelse. Ønsker man
at tage et svejsecertifikat, skal man gennemføre et paragraf 26- sikkerhedskursus på AMU, som
varer én dag. Desuden kan man tage et gaffeltruckkursus på syv dage, som kan bruges både i metalværkstedet og på lageret.
Bregnevej er et af de få beskyttede værksteder i Odense Kommune, hvor man får løn. Lønnen
varierer fra borger til borger og afhænger af indsats og samarbejdsevner.
Når man starter som ny borger, kan man ønske, hvilket værksted man vil være på, og senere skifte, hvis man får lyst til noget andet. Personalet lytter til borgernes ønsker og giver plads til
udvikling.
Der er omkring 70 borgere og 15 ansatte på Bregnevej. Det er et godt tilbud til dem, der gerne
vil arbejde med produkter til rigtige virksomheder, få lidt løn og blive en del af et stærkt fællesskab.


