Mandag d. 23 september tog vi med Riis Rejser til Hamburg.
Først tog vi til Hylkedal rasteplads, hvor vi skiftede bus. Derefter kørte vi direkte til Hamburg. Første stop var Landungsbrucke, hvor vi holdte frokost pause. Vi startede med at gå ned gennem den 426 meter lange Elb tunnel. Efter at vi havde gået turen igennem den gamle Elb tunnel, var vi på havnerundfart, hvor vi blandt andet kunne se containerne som blev sendt ud til hele verden og de gamle pakhuse, som i dag bliver brugt til lejligheder.
Derefter kørte vi til Hotel Egon, som ligger på Reeperbahn.
Næste dag kørte vi fra hotellet kl 09.00 på byrundtur. Vi kørte ud til den nye bydel Hafencity, hvor vi var inde og se Hamburgs nye koncerthus Elbphilharmonien, hvor vi også var oppe og se udsigten over Hamburg.
Bagefter var vi inde i Miniatur Wunderland.
Onsdag tog vi en Taxa ud i den anden ende af Hamburg til Trope-Aquarium Hagenbeck, hvor der var masser af fisk og slanger. Bagefter tog vi i Hagenbeck Tierpark, som er en en af ældste Zoo’er i Europa. Her kan man håndfodre dyrene, blandt andet elefanterne. Vi opfordrer til, at hvis man skal derud kan man godt bruge en hel dag og i godt vejr.
Efter turen i zoo tog vi ubahnen til Hauptbahnhof og skiftede så til Reeperbahn station.
Torsdag gik turen mod Danmark igen, hvor vi blandt andet så Ejderdæmningen. Vi holdte frokostpause i den hyggelige by Toning. Derefter kørte vi til den gamle forsvarsvold Dannevirke inden vi kørte til Fleegård og handlede, inden vi kørte til vores udgangspunkt.
Vi synes det var en rigtig god tur og kan godt anbefale, at man tager på derned på storbyferie, hvis man ikke er til de lange ture.