Release-koncert – Bali udgiver ny CD

Skrevet af Line Bach Huus

Tirsdag den 22. oktober 2024 var der en releasekoncert med Bali i Kulturmaskinen i Odense i forbindelse med deres nye CD, som hedder Bali Free. Deres nye CD kan man finde og høre på de forskellige steder, hvor man lytter til musik. Man skal bare søge på Bali of Denmark, så kommer den nye CD frem.

Dørene åbnede kl. 19:00, og koncerten begyndte kl. 19:30 og sluttede kl. 21:00. De spillede først deres nye sange og fortalte lidt om dem, inden de optrådte med dem. Efter det var der en lille pause.

Man kunne købe merchandise fra Bali, både trøjer, CD’er og en masse andre ting med Bali. Man kunne også købe noget at drikke i baren. Efter pausen gik de i gang med at optræde igen. De sagde til publikum: “Nu har I hørt alle vores fem nye sange, så kunne I også tænke jer at høre nogle af vores gamle sange?” Til det sagde publikum ja, og så sang de en masse af deres gamle sange. De var rigtig gode. De fortalte under koncerten, at nogle af deres nye sange faktisk er gamle sange, som Bali har sunget før, men som nu har fået et nyt navn. De sang også nogle helt nye sange, som man ikke har hørt før, men de er også meget gode – lige som alle deres sange er.

Der er sket lidt ændringer i bandet med nogle nye bandmedlemmer, men det gør ikke noget, for de gør det alle sammen rigtig godt. De har blandt andet fået en ny forsanger. Gerhard er stadig med i bandet og sørger for, at Bali stadig er et godt band. Gerhard fortalte lidt om sig selv og om, hvordan Bali blev til et band. Han understregede, at Bali ikke er et band for folk med handicap, men et rigtigt band.

Gerhard fortalte også, at selvom han nu har nået pensionsalderen, fortsætter han stadig i Bali, og det er godt. Han sagde også, at Bali er som et lille barn for ham – noget, han arbejder med ikke bare fra kl. 8 til 15, men meget mere af tiden hver dag. Han bruger meget tid sammen med dem på at øve, spille, indspille og give koncerter med Bali, fordi han rigtig godt kan lide det.

De forklarede også, at hvis nogen undrer sig over navnet, er det fordi, det før var svært at finde deres musik på de forskellige platforme, fordi der også er andet, der hedder Bali. Nu er det nemmere at finde deres musik ved at søge på Bali of Denmark, men de bliver stadig ved med at hedde Bali. Hvis man godt kunne tænke sig at høre Bali, kan man søge på Bali of Denmark. De vil på et tidspunkt også lægge deres gamle sange op dér.

Jeg synes, man skal prøve at høre deres sange og tage til en af deres koncerter. Der var rigtig mange publikummer til koncerten med Bali, og det er rigtig godt, fordi de er et rigtig godt band. Det var en rigtig god koncert. 🙂 Jeg kan varmt anbefale at høre deres musik og tage til deres koncerter. De sagde, at der kommer en koncert mere med dem på et tidspunkt.

Et kig indenfor i Edward Weyse

Til minde om Ulf Pilgaard