Den største overraskelse er nok, at AGF er kommet helt vildt godt fra land og fører Superligaen suverænt foran både FCK og Brøndby.
De må have et rigtig godt koncept deroppe i Aarhus – med troen på egne evner og suverænt spil på alle områder.
Bare det, at de kan banke både FCK og Brøndby, må man jo sige er rimelig uventet – både på udebane og hjemmebane.
Men de har også fået et rigtig godt hjemmepublikum, og også god opbakning på udebane. Det er ofte netop dét, der gør forskellen på succes og fiasko i Superligaen.
Der er også flere andre overraskelser i ligaen. For eksempel gik OB fra en 11. plads til en 7. plads bare på grund af én sejr – så man må sige, at der er godt gang i Superligaen. Det er jo altid spændende for både publikum og medier som TV og radio.
Det er også fedt, at der nu er så mange TV-kanaler, der viser Superliga-kampene. Det er nemlig ikke alle, der har mulighed for at komme på stadion hver eneste weekend på grund af arbejde og familieliv.
Det ved jeg, at der er mange, der er rigtig glade for!
Det er netop sådan noget, vi snakker om til opvarmningen i klubhuset – i den time inden portene åbnes til hver kamp. Der kan vi også købe fadbamser til halv pris (25 kr.), så der er altid fest, farver og højt musik.
Der plejer også at være livemusik nede i fanzonen med alle fans – både de officielle og de uofficielle. Det er bare dejligt, at vi kan stå sammen om at støtte klubben.
Der er dog det ærgerlige, at de uofficielle fans nogle gange tager til kamp for at slås, og det skaber desværre uro for børnefamilierne. Det synes jeg bestemt ikke er i orden.
Men nu tilbage til OB.
OB’s mål for denne sæson er at blive oppe i Superligaen og på længere sigt komme ud og spille i Europa igen. Men det kræver en placering blandt de første fire, før det kan blive en realitet.
OB har tidligere spillet i Europa – blandt andet i Heerenveen, Prag, Norge og Sverige – og det ved jeg, for jeg var selv med til alle fire kampe (griner højt).
Men deres største succes var jo Miraklet i Madrid, hvor de bankede storklubben Real Madrid 0-2 på deres egen bane. Det er nok dansk fodbolds største bedrift nogensinde – og bliver nok aldrig overgået igen.
Det er i hvert fald noget, som TV stadig fremhæver af og til. TV2 Sport plejer at vise kampen én gang om året, så danskerne kan mindes de glade dage den 6. december 1994.
Der blev dengang sat storskærm op inde på Flakhaven, så alle de stribede fans kunne se kampen sammen i nærhed og kærlighed til klubben. Hele byen gik fuldstændig amok efter kampen – der var gratis fadøl på Flakhaven, vild dans og glade mennesker overalt.
Jeg var selv til stede sammen med min tidligere OB-ven Jesper. Han går desværre ikke så meget til kampene mere, da han for mange år siden blev ramt af en blodprop i hjernen 🙁
Men nu ser han kampene på TV, så han stadig kan følge lidt med i sagerne.
Det bliver dog aldrig det samme som at stå på stadion og mærke sammenholdet og fodboldånden.
Men ham om det (griner).
Nu vil jeg slutte af med håbet om, at I vil nyde min lille fortælling om Superligaen.


