Af: Line Bach Huus
og Rasmus Svendstrup.
Foto: Team Gul
Vi har besøgt Gul gruppe. Her har vi interviewet to medarbejdere, nemlig Sofie og Josefine.
Grunden til at vi har besøgt Gul gruppe handler om, at de har arbejdet med Nordisk Mytologi.
I den Nordiske Mytologi er der en del guder samt gudinder. De guder, som man kender mest er Odin, som er gudernes konge, Odins søn Thor, som er kendt for at have sin hammer Mjølner. Derudover er der Loke, der blev gud, da Thor og Loke blev blodsbrødre. Balder er guden for retfærdighed og Freja er kærlighedsgudinde.
Josefine og Sofie fortæller:
Om torsdagen har vi kreativ dag. Her har vi lagt farver på nogle tegninger og figurer af de nordiske guder. Vi har også fået fortalt historier om de nordiske guder.
Torsdag eftermiddag har vi gruppemøde. Her beslutter vi, hvor vi tager hen, vi har nemlig været på udflugt mange steder. Vi har været på Møntergården, hvor der var en udstilling om de nordiske guder, samt set video om guderne. Udover den udflugt har vi også været ude i byen, der er blandt andet nogle figurer ved Odeon. Vi har også set hvordan Odense så ud i gamle dage.
Vi har også været i Ladby som ligger udenfor Kerteminde. Her er der noget, som hedder Ladbyskibet, det synes vi var spændende at se. Udover Ladbyskibet kan man også opleve hvordan folk boede og arbejdede under vikingetiden.
Vi er også i gang med at lave Midgårsormen, som skal udstilles i gårdhaven. Ideén til at lave vores Midgårdsorm fik vi, da vi så en anden Midgårsorm, som er udstillet ved Ladbyskibet.
I vikingetiden troede man blandt andet på, at der var en orm som bed sig selv i halen, som omkransede jorden. Denne orm hed Midgårdsormen.
Menneskene boede i Midgård, guderne boede i Asgård og jætterne i Udgård.
Under processen har træværkstedet på Bregnevej samarbejdet med os. De har lavet skabeloner som ligner en slange. Vi er nu i gang med at lave mønsteret som skal være på Midgårdsormen: Disse mønstre maler vi på tomme toiletruller for at øve os. Den færdige udgave er lavet af træ, som Bregnevej står for. Vi har taget billeder af hele forløbet.
I dag eksisterer asatroen stadigvæk. I Danmark er den anerkendt som en tro. Den mest kendte person i Danmark som tror på Asatroen er Jim Lyngvild. Det er også derfor at han har fået bygget en vikingeborg, ved Korinth på Fyn som han bor i sammen med sin mand. Denne borg hedder Ravnsborg.
Lidt fakta om
Nordisk Mytologi:
Det handler om alle de nordiske guder, som blandt andet tæller Odin, Thor, Friggs, og Freja.
Odin er far til Thor. Det er Odin, der passer på Ragnenene Hugin og Munin, og så har han mistet det ene øje.
I myterne ses Odin ofte ride på den ottebenede hest Sleipner med spyddet Gungner i den ene hånd.
Alle guder har en ugedag:
¨ Mandag: er månens dag.
¨ Tirsdag: er Tyrs dag
¨ Onsdag: er Odins dag
¨ Torsdag: er Thors dag
¨ Fredag: er Friggs Dag
¨ Lørdag er Vaskedag
¨ Søndag er Solens dag