Af: Rasmus Svendstrup
Fredag den 16 august blev der afholdt Silhuetten festival. I år var noget anderledes end den plejer, for i år blev den holdt et nyt sted. Silhuetten holdt udenfor spillestedet Kansas City. Jeg synes at fordelen ved det nye sted er, at der er asfalt på hele pladsen, og der er ikke så langt mellem boderne. De sidste år har Silhuetten været afholdt på en græsplæne i Bolbro. Det er noget nemmere at køre med kørestole det nye sted end det var med det gamle, fordi man ikke har så godt et underlag på græsplæne, end på asfalt. Jeg håber derfor at Silhuetten fremover bliver afholdt ved Kansas city.
Det var Odense Værkstedernes eget band, Bali, der åbnede festen. Silhuetten Festival sluttede af med Hjalmer, der spillede i sin fødeby. Derudover spillede Unico, Unoderne, Fars Rum, Natjager og Fool. Det hele blev bundet sammen af de to konferenciers Johnny Hefty og Jøden.
Jeg synes at stemningen var god og der var en masse glade mennesker. Der var mange boder, hvor der kunne købes drikkelse, kaffe og kage, burgere, pølser, kasketter, t-shirts og andet. Derudover var der forskellige aktiviteter man kunne prøve gratis, blandt andet dåsekast og fiskedam.
I modsætning til de to sidste år, viste vejret sig heldigvis fra sin gode side.