Jeg elsker at høre John Mogensen

Af. Rikke Birch Jensen

Jeg elsker at høre John Mogensens musik. Hvis jeg har haft en dum og dårlig dag, er sur eller i dårligt humør, eller doven og træt, så tager jeg hovedtelefoner på og hører musik. Jeg hører altid John Mogensen, for hans musik gør, at jeg bliver glad igen og kan komme til mig selv. Man kan ikke blive i dårlige humør af det.

John Mogensen var sangskriver og en sanger. Han blev født den 5. maj 1928 og døde mange år før jeg blev født, nemlig 10. april 1977 og jeg er født i 1995.

Jeg hører ofte hans musik. For eksempel om morgenen og eftermiddagen, når jeg kører med Bergholdt. Hvis jeg ikke høre musik når jeg kører bus, falder jeg i søvn. Der er så meget gang i John Mogensens musik, at det holder mig vågen.

Min far kan også lide at høre John Mogensen. Det er der fra, jeg kender hans musik. Da min far og mig var i Tyskland og købe stort ind, hørte vi John Mogensen både på vej derned og hjem igen.

Jeg ved ikke, hvad det er med John Mogensens musik, men mit humør bliver et helt andet og det kan få mig til at slappe af.

John Mogensen har lavet mange sange og der er rigtigt mange gode. Mine favoritter er dog Karl Herman og Jeg, Der er noget galt i Danmark, Karl og Ann-Cathrin’, Fut i Fejemøget, To Mennesker På En Strand, Livet Er Kort, Ensomhedens Gade Nr. 9, Nina kære Nina, Så Længe Jeg Lever, Danmarks Jord For De Danske, Sæt Dig Ned I En Vejgrøft, Nede I Møget, Erik Oluf Andersen, Automobil, Søndag Morgen og Man Ska’ Aldrig Sige Aldrig.

Jeg kan finde på at spille det samme nummer igen og igen, så jeg bliver ved og ved med at høre den samme sang hele tiden. Til sidst sidder den fast i hovedet på mig.

Jeg hører John Mogensen på mange tidspunkter i løbet af dagen. Det kan være hvis jeg sidder og slapper af med min bærbar computer, eller når skal være lidt kreativ, tegner og maler eller laver puslespil. Jeg hører også John Mogensen hvis jeg brug for at alenetid eller jeg bare skal hygge mig. Om sommeren kan jeg godt finde på at sidde ude i min hængesofa med John Mogensen musik i ørerne.


Der er ikke kun John Mogensens udgaver jeg hører. Mange af sangene bliver brugt i filmen ”Så længe jeg lever”, der er en film om John Mogensens liv, med Rasmus Bjerg i hovedrollen. Jeg så den på TV2-Play og jeg synes den er rigtig god.

Der er også lavet en bog om John Mogensen, der også hedder ”Så længe jeg lever”. Nogle gange har jeg musik i ørene, mens jeg læser i bogen, selv om det nogle gange kan være mega svært at koncentrere sig om at læse, når musikken spiller i ørene.   

Jeg har også været ude at høre en koncert med et kopiband, der hedder John Mogensen Tribute, der spiller John Mogensens sange. De er rigtig gode. Deres forsanger, Brian Arnold, ligner til forveksling John Mogensen, så man næsten føler, at det er den rigtig man er til koncert med.

Anmeldelse af “Super Mario The Movie”

Formel 1 for begyndere del 7