Goodiebags til HGP i Odense 

Af Line Bach Huus

På fredag, den 26 september 2025, skal der være HGP i Odense.

Grunden til at HGP skal holdes i Odense i år er fordi bandet Sækken Med Hiphopper fra Odense vandt sidste års HGP. 

Der er flere afdelinger på Odense Værkstederne, der har hjulpet med til forberedelserne. For eksempel, kunne man se på et tidligere opslag, at borgere fra Café Hygli’ har lavet flotte stemmekasser til stemmesedlerne til dette års HGP.

I Handimade har de lavet en helt masse flotte HGP-krus i keramik. Der er også blevet lavet flotte stemmekasser og nogle flotte pyntestjerner i pink og i turkis. 

På Industriværkstedet Bregnevej er der fuld gang i at få pakket de flotte Goodiebags som alle publikum til HGP skal have. I hver Goodiebag er der et program over dagen til HGP, stemmesedler til første og anden stemmerunde, nogle pyntestjerner i pink og i turkis, en pose chips og en kuglepen, så man kan udfylde sin stemmeseddel. 

Alle Goodiebags er rigtig flot pyntet med bånd i guld, blå og lyserøde farver, som pynter flot og festligt. Og der er blevet arbejdet på dem til det sidste. Onsdag – to dage før det store HGP-brag – var de stadig i gang med at male stjernerne. For at være sikre på, at stjernerne kunne nå at tørre, havde de taget en hårtørrer i brug, så de kunne blive færdige inden middag.

På billederne kan man rigtig se, at de er rigtige glade og stolte over at skulle være med til at pakke alle de flotte Goodiebags. Alle publikum som skal med til HGP får en af de flotte Goodiebags. Så der er nok at glæde sig til, både Goodiebag og det fedeste HGP-show, da det er en rigtig stor og god oplevelse at være publikum til HGP.   


Anmeldelse af “School of Rock” fra 2003

Anmeldelse af “Borat 2: Subsequent Moviefilm” fra 2020