Anmeldelse af “Resident Evil 9”

Af: Mikkel

Requiem er nu det niende spil i denne gyserspilsserie, som startede helt tilbage i 1996.

I det nye spil spiller du som to karakterer: Grace Ashcroft og Leon S. Kennedy, som er tilbage igen.

Spillet handler indtil videre om Grace, en FBI-analytiker, som skal undersøge et grusomt mord på et hotel. Men hun bliver kidnappet af Victor Gideon, der holder hende fanget på et mørkt hospital sammen med et monster, der ikke kan tåle lys.

Gameplay:
Resident Evil er et survival-gyserspil, hvor du skifter mellem de to karakterer, Grace og Leon. Spillet handler om at kæmpe mod zombier og bosser. Du samler ting op som ammunition og planter, der kan give dig liv.

I det nye spil har du også en slags genstand, der kan suge blod op, hvilket giver dig både liv og ammo. Derudover skal du løse puzzles for at få bestemte nøgler, som åbner døre. Du skal også nogle gange besejre bestemte zombier eller bosser, før du får adgang til kort eller nøgler.

Du har også et kort, der viser, hvor du har været, og hvor du endnu ikke har været. Derudover får du en række våben – fra kniv og pistoler til rifler. Indtil videre har jeg kun tre pistoler.

Min foreløbige vurdering:
Jeg spiller stadig spillet, men jeg synes, at Resident Evil 9 er et rigtig fedt spil. Det er et godt spil at starte året med.

Hvis man kunne lide RE7 og RE2 Remake, vil man helt sikkert elske dette spil. Jeg har dog ikke fået spillet RE8 endnu. Det var ellers et spil, jeg så frem til, men jeg mistede måske lidt lysten, da det udkom.

Jeg har spillet Resident Evil-serien siden det femte spil, og det var det spil, der fik mig til at elske zombier – både i film og spil.

Hvis du elsker Resident Evil-serien, kan jeg også anbefale The Evil Within – især det første spil, som er mere uhyggeligt end toeren.

Vurdering: 6 stjerner til Resident Evil 9: Requiem

Anmeldelse af “Crime 101”

Anmeldelse af “Mission: Bæver”