Onsdag den 27. februar 2019, gav Hjalmer koncert på Magasinet i Odense. Det var afslutningen på hans tour.
Koncerten begyndte klokken 20:00 og sluttede klokken 23:00. Dørene til Magasinet åbnede klokken 19:00 med opvarmning af en ung fyr ved navn Tobias.
Han fremførte musik og tekster, han selv havde komponeret, genren var pop. Han gjorde det rigtig godt.
Kl. 21:00 gik Hjalmer og hans band på. Oppe på scenen, hvor Hjalmer og hans band stod, var der et stort rødt tæppe, hvor der stod Hjalmer med hvide bogstaver, og så stod de foran det.
Til koncerten spillede Hjalmer i alt 18 sange, hans repertoire bar præg af, han er en ny upcoming-kunstner, så der blev kun spillede to nye. Men det gjorde ikke spor da hans sange gør en glad i låget. Man kan ikke få nok, af hans musik. Inden han sang sangene knyttede han lidt ord til hver af dem. Det gav en god sammenhæng hele vejen igennem.
Inden at han sang, sangen ”Folk Som Os”, som han har lavet med Medina, fortalte han en sjov historie, som skete da han mødte Medina for første gang, og de skulle have et samarbejde sammen. Der skete det, at han kom til at vælte en kop kaffe ud over hele hendes taske.
Her er et udpluk af nogle af de sange han opførte:
- Lige Nu
- Hvis Du går
- Hjem Til En Anden
- Marie
- Smukkeste Problem
- Mandag Morgen
- Drengene
- Vådeskud
- Som man sir
- I morgen er glemt
- Dig og mig
Den anden nye sang, som publikum fik glæde af, er en han også har lavet i samarbejde med Medina, som udkommer tirsdagen den 5 marts. Det var et lækkert nummer. Han gav også ekstra nummer.
Under koncerten fortalte han lige ekstra info om ham selv, han fortalte at han ikke bor i Odense mere, men er rykket til København.
Det var en rigtig god koncert hele vejen igennem, og hvis han skal give koncert i Odense igen, vil jeg anbefale at tage ind og høre ham.
Jeg vælger at give koncerten 6 ud af 6 stjerner og det gør jeg, fordi det var en rigtig god koncert, hvor han sang en masse gode sange. De gjorde det rigtig godt.
Denne Anmeldelse er skrevet af
Line Bach Huus fra Rytterkasernens Mediehus.
Hør Medina og Hjalmers “Folk som os”.