Måske går May før tid. Det er Kaos
Af Kasper V. Hansen
Premierminister Theresa May går af før tid, hun har mistet kontrollen, over sit parti, sin regering, og parlamentet.
En dramatisk historisk aften i underhuset
I mandags havde de britiske parlamentarikere snuppet magten fra premierminister Theresa May i brexit-processen. Det betød, at det var parlamentsmedlemmerne, der bestemte, hvad der skulle stemmes om onsdag aften. Det var første gang i britisk historie det skete. Afstemningen var ikke juridisk bindende.
Underhusets formand, John Bercow, (Ham danskerne har lært at kende som manden, der råber ”order, order”) havde udvalgt otte forslag, som parlamentsmedlemmerne skulle sætte kryds ved. De handlede om alt lige fra at aflyse Brexit til en ny afstemning også videre. Alle 8 forslag blev stemt ned. Det forslag, der var tættest på at få flertal, var forslag J. Det var et forslag om, at briterne skal lave en aftale med EU om en toldunion.
Efter afstemningerne skulle Underhuset debattere, hvorvidt man skal udskyde fristen for brexit til D. 12. april. Det var det eneste man kunne blive enig om. Alle 8 forslag blev stemt ned. Det forslag, der var tættest på at få flertal, var forslag J. Det var et forslag om, at briterne skal lave en aftale med EU om en toldunion.
Aftenens anden store bombe Hvorfor går May?
Premierminister Theresa May har længe ikke haft magt over sit parti og sin regering. I flere afstemninger i underhuset, har de direkte stemt i mod hendes ønsker. I søndags var der rygter om, at Theresa May var udsat for et internt kup i hendes kabinet. Blandt andet skulle 11 parlamentsmedlemmer og kabinetsministre have krævet hendes afgang. Men det skete ikke, men hendes premierministerfremtid har længe været usikker.
Inden onsdagens dramatiske afstemning i underhuset, havde May et møde med den såkaldte 1922 komite, en magtfuld intern komite, i det konservative parti. Her lovede May at gå før tid, hvis de konservative modstandere af hendes aftale, ville stemme ja. En kort overgang så hendes offer ud til at lykkes. To af hendes hårdeste modstandere, Boris Johnson og Jacob Rees-Mogg, vendte rundt på en tallerken. De begyndte pludselig at give en halvlunken opbakning til hendes aftale. I løbet af aftenen havde meldingen om Mays premierministerafgang fået flere konservative parlamentsmedlemmer til at skifte mening. I alt 20 ville angiveligt stemme for, hvis hendes aftale kom til afstemning en 3. gang. Men så meddelte lederen af Mays nordiske støtteparti DUP, Arlene Foster, at de stadig ikke ville stemme for hendes aftale. De er vigtige med deres ti mandater. Meldingen betyder, at der stadig ikke er flertal for Mays aftale. Der er dog blandt den britiske presse skepsis ved Mays offer fordi hun ikke nævner nogen dato, på hendes premierministerafgang. Men allerede nu spekulere flere britiske medier i mulige kommende formandskandidater og hendes kommende premierministerefterfølge.
Disse kan muligvis efterfølge May
Boris Johnson fremhæves som en der går efter premierministerposten, men han er hadet og elsket. Selvom han har stor popularitet blandt de konservative partimedlemmer, kan han ikke være sikker på at få premierministerposten. Det kan han ikke fordi han er hadet blandt de konservative parlamentsmedlemmer, og det er dem der bestemmer hvem der skal på stemmesedlen, ved den interne partiformandskamp. De vil Sikkert forhindre, at han kommer på stemmesedlen, ved det kommende formandsvalg. Allerede nu er der, internt i partiet, en stop Boris Johanson kampagne. Jacob Rees-Mogg nævnes også, men er ikke favorit hos britiske medier. Derudover nævnes også Dominic Raab.
Sajid Javid der har posten som indenrigsminister, er et godt bud også. Han kan fortælle en succeshistorie om en immigrants søn, der klarede sig godt. Han er søn af en pakistansk buschauffør, der ankom til Storbritannien med £1 i lommen og har arbejdet sig til tops i det konservative parti. Men han har raget uklar med nogen af parlamentsmedlemmerne på grund af beslutninger, han har taget i sin tid som indenrigsminister. Derudover nævnes Matt Hancock, han er sundhedsminister, han er en af de få politikere, der forstår den digitale æra, og den magt internetgiganterne har. Men han er en remainer, der vendte rundt til at ville forlade EU. Han kan dog muligvis forene partiet og kan ses som en, der kan stoppe Johnson. Nogl parlamentsmedlemmer beskriver ham som en bedre udgave af udenrigsminister Jeremy Hunt. Hunt der også er mulig kandidat.
En anden favorit er Michael Gove, som stod i spidsen for den konservativeLeave kampagne i 2016. Han har dog et dårligt rygte blandt parlamentsmedlemmerne, da han gik bag ryggen på Boris Johnson og ødelagde Johnsons første mulighed for at blive premierminister, ved selv og stille op til formandsvalget i 2016. Men selvom Gove har et ry som forræder, er der blandt hans kritikere ros, for hans succes som miljøminister, efter at May overraskende gav ham en chance til, for at vende tilbage sidste år, selv om hun havde fyret ham, i første omgang. Han har støttet Mays aftale hele tiden, og endda May selv.
Derudover nævnes David Davis. Men han er med sine 70år for gammel. De konservative kan fortrække en yngre kandidat som Hancock, han er til sammenligning 40år. Andre kandidate,r der kunne stille op, nævnes følgende: Amber Rudd, Andrea Leadsom, Priti Patel og Liz Truss. Jeg vil dog ikke forudse hvem det bliver. Bookmakernes favorit er på Gove, men alt er uforudsigeligt i britisk politik, og det bliver med garanti spændende at følge.
Kilder DR Nyheder TV2 BBC news The guardian The independent
