Af Kasper V Hansen
Premierminister Theresa May stopper den 7. Juni. Det kom frem på et pressemøde i dag fredag den 24. maj. May har været under pres i fire dage, nu. Det var ventet.
– Lige siden jeg overtog pladsen som premierminister har jeg forsøgt at gøre Storbritannien til et bedre sted for alle og ære udfaldet af Brexit-afstemningen, siger hun.
Theresa May
Theresa May træder tilbage den 7. juni, siger hun. Allerede ugen efter begynder processen med at finde hendes afløser. Den britiske premierminister erkender i sin tale, at hun trods ihærdige forsøg ikke har kunnet levere brexit. Derfor har hun valgt at træde tilbage den 7. juni. En dato hun har meddelt partiet og den britiske dronning.
– Jeg har gjort alt, jeg kunne for at overbevise medlemmerne af parlamentet til at bakke op om aftalen. Desværre har jeg ikke været i stand til at gøre det succesfuldt. Om kort tid vil jeg forlade den post, der har været mit livs ære. Den anden kvindelige premierminister, men bestemt ikke den sidste, lyder det fra Theresa May.
Theresa May bliver som premierminister, indtil en ny premierminister er blevet valgt. Theresa May takker af efter en meget kort tale på knap ti minutter, og det er en meget tydeligt berørt premierminister, hvis stemme til sidst knækkede over, mens hun kæmpede for at holde tårerne tilbage. Hun sluttede af med at understrege, at hun tror på, at det Konservative Parti kan forny sig selv, og at hun ikke bliver den sidste kvindelige premierminister, Storbritannien får at se.
4. konservative premierminister der må gå på grund af EU
May bliver den fjerede konservative premierminister, der mister premierministerembedet på interne Konservative rivegilder omkring EU. Margaret Thatcher, John Major og David Cameron, mistede alle jobbet på grund af EU.
Hvem der bliver den næste premierminister ved vi ikke, men i britisk politik snakker man om mindst 20 konservative formandskandidater. En har dog meldt sig, nemlig Boris Johnson, men er ikke populær blandt de konservative parlamentsmedlemmer. Nu starter en intern magtkamp i næste uge.
Kilder: BBC, DR2 og Live