Af Kasper V Hansen
Den 46årig Formand Peter Mørk Thomsen fra instrukskommissionen skulle i Slotsholmsgade 10 i justitsministeriet for at aflevere delberetning, til Hækkerup snart får folketinget den. Det er en kort gåtur 300 meter den skulle afgøre om tidligere Udlændinge- og integrationsminister
Inger Støjberg har været indkaldt til en række samråd om instrukssagen. Nu har den såkaldte instrukskommission offentliggjort sin delberetning. Kommissionen vurderer ikke ministres retslige ansvar om i en pressemeddelelse at ha fortaget en ulovlig ordre og det er den værste kritik siden tamilsagen der endte med en Rigsret Derfor er det op til et flertal i Folketinget at beslutte, hvilke konsekvenser sagen skal ha https://www.altinget.dk/artikel/laes-hele-instrukskommissionens-konklusion-om-inger-stoejberg der er lang vej til en rigsretssag indrømmet men vi er ved og være der https://www.dr.dk/nyheder/politik/analyse-med-mink-sagen-er-dommen-over-inger-stoejberg-blevet-svaerere-baade
Sådan fungere rigsretten en sjælen begivenhed på
171 årDu har hørt meget om Donald Trumps rigsretssag impeachment men i Danmark forgår Rigsretten anderledes. Rigsretssager er en sjælden begivenhed du ved sikkert at kun tre amerikanske præsidenter, er stillet for en rigsretssag. Men i Danmark har der været Fem sager på 171 årFem gange tidligere har Rigsretten været aktiveret i sager mod ministre. 1856 1877 1910 1995 tre er frifundet to er dømt Sigurd Berg blev i 1910 fik 1000kr. bøde for rolle i Albertiskandalen og Erik Ninn hansen for Tamilsagen fire mdr betinget fængsel, 1856: Anders Sandøe Ørsted m.fl. blev frifundet i en tiltale mod Ørsted-ministeriet
for ubevilgede militærudgifter i forbindelse med Krimkrigen. Siden Danmark ikke har en forfatningsdomstol, har man den særlige domstol Rigsretten med det formål at dømme i sager med ministre. Rigsretten sammensættes i det usædvanlige tilfælde, at regeringen eller Folketinget vil rejse en sag mod en minister, der mistænkes for at forsømme sit arbejde eller at gøre noget ulovligt i sit ministerembede. Der har kun været en håndfuld rigsretssager, siden Rigsretten blev oprettet i 1849. I de tre første sager blev ministrene frifundet. Rigsretten bliver sammensat af op til 15 af de længst siddende højesteretsdommere og et tilsvarende antal , som bliver udpeget for en seksårig periode af Folketinget. De politisk valgte medlemmer må ikke samtidig være folketingsmedlemmer og medvirker for at sikre, at også politisk sagkundskab tæller med i sagerne. https://www.ft.dk/da/partier/kommissioner/rigsretten/medlemsoversigt
Rigsretten 1877
Under jagten på de nationalliberale for deres skyld på Krigen i 1864 rejste folketinget en rigsretssag, det var ikke pga. holdninger under krigen, det kunne man ikke. Der var dog andre ting nemlig grove forsømmelser og skødesløshed i deres embedsførelse med folketingets magtmiddel var kontrollen med bevillinger som Finansminister have A.F. Krieger, i 1874 solgt ruinen af den aldrig fuldførte Marmorkirke, til C.F Tietgen mod at kirken blev bygget færdig, det ærgrede Tietgen hver dag når han gik forbi at den bare fik lov til at ligge som en anden Sagrada Familia. Barcelonas aldrig fuldførte katedral midt i den velordnede dek af København, og han havde flere gange henvendt sig Finansministeriet, hvad dets fremtidsplaner var for området, et flertal mente at Tietgen fik ruinen og de omkringliggende som han havde fået lov til at udstykke alt for billigt så staten led et tab. Marmorkirken – også kaldet Frederikskirken – blev indviet i 1894. Men kirkens grundsten var allerede blevet lagt i 1749, til minde om Christan 1 der 300 år tidligere som den første konge fra Oldenburgerne hans adkomst til tronen fortabte sig næsten i tågerne, han var tip tip-tip-oldebarn af Erik Klipping. Byggeriet var begyndt men stoppet af .JF. Struensee, som skulle spare. Der skete ikke noget før at Tietgen have købt den nu skulle den bygges i samtidens nybarokke stil, under navnet Frederikskirken, efter Frederik den 5 Arkitekten var Ferdinand Meldahl der var endda A.F. Kriegers nær ven, Det pikante ved sagen var at Krieger havde underskrevet aftalen i sidste øjeblik på samme dag han fratrådte som minister, og at både Tietgen og Meldahl sammen med Krieger hørte til inderkredsen hos datidens største diva Johanne Louise Heiberg, som venstre nærede en blanding af had og frygt for. Meldahl og Krieger spiste frokost sammen hver onsdag klokken 12 man anede uden at kunne bevise noget at der var tale om en form for korruption eller vennetjeneste Ruinen var opført på Finansloven, blandt ejendomme regeringen havde bemyndigelse til at sælge, men venstreflertallet i folketinget mente at Krieger havde handlet i mod statens tarv ved at forpligte Tietgen til at færdiggøre kirken. Og kun udstykke de omliggende grunde Statskassen kunne ha fået meget mere, ind ved også at sælge kirken til selve boligbebyggelse. Det var så som ofte siden set rationaliteten der sejrede hos Venstre, når valget stod mellem kultur og penge, for det var endelig Tietgens mening at kirken skulle tilegnes De københavnske grundtvigianere som politisk set stod venstre nær.
Sagen mod C.C. Hall vendte den anden vej og handlede om overskridelse af budgettet for et byggeri, noget der er sket mange gange siden i Danmarkshistorien og han skulle sandt at sige ikke blive den sidste minister der kom i vanskeligheder af den grund folketinget mente han som kultusminister ifølge statsregnskabet, for 1874- 875 havde brugt flere penge til opførelsen af ad det kongelige teater end finansudvalget havde bevilliget både sagen mod Krieger og Hall var politiske, de var et ked i venstres kamp om at få anerkendt folketinget som det abeslut førende når det gjaldt anvendelsen af statens penge. Og med den retfærdiggørelse af kravet om folketingsparlamentarisme det at en regering altid skulle ha et flertal i ryggen. Det var ikke svært for Krieger og Hall og finde forsvare det kentp for folketinget at finde en kvalificeret person der ville optræde som anklagere, C.C Alberti der var venstres faste advokat, var gennem hele listen af anklagere. Venstre kunne anse for deres politiske venner. Uden at det lykkes måtte han ty til en kun 36årig og uprøvet jurist ved navn Viggo Hørup, Hørup tabte begge sager men i løbet af de 21 retsmøder der blev holdt lykkes det ham at vinde betydelig respekt om sin person. Og sit talent for at procedere få år senere skulle han blive en af venstres betydeligste politikere, Som de tidligere ministre forsvare Højesteretsadvokat Kulbin konkluderede efter sagen helt i Estrups ånd. ” det er beklageligt hvis Rigsdagen lever i en forestilling om at regeringen skal ha bemyndigelse fra Rigsdagens side til så godt som alt hvad den vil fortage sig” sådan kunne godsejerne regere senere har mange ministre måtte sande at det var dengang.
Rigsretssag 1910
Efter Albertiskandalen var det en mindretals regering der blev ledet af Carl Theodor Zahle som havde støtte fra Socialdemokratiet, som ingen vidste for kunne holde til at være parlamentarisk støtteparti. Der var socialdemokrater der var bad til at Zahle ikke opfordrede partiet til at træde ind i regeringen fordi de havde vedtaget på en kongres at Socialdemokratiet ikke ville i regering før de havde abeslut flertal, Zhale havde en stor sag,. Og så længe regeringen holdte den i live kunne den forvente støtte ikke alene fra Socialdemokratiet, men uventet støtte fra de politiske modstandere fra de borgerlige konservative højre. Ønskede en rigsretssag mod .I,C Christensen og indenrigsminister Sigurd Berg, for at få fastslået om de havde svigtet deres tilsynsforpligtelse over for Alberti og den sjællandske sparekasse, de to tidligere ministre så med ophøjet overbærenhed på folketingets bestræbelser og deres iskolde attitude var med til at de genvandt en hel del af befolkningens respekt for en tarvelig forfølgelse af politiske modstandere, I.C og Berg engagerede den unge smigede og elegante stjerneadvokat Frits Bülow som forsvare og han fik lov til at føre sagen helt som han ville, uden indblanding, I,C Christensen overværede demonstrativt Retsmøderne stående, han nægtede og sætte sig foran Rigsrettens dommere, og bevarede en næsten ufattelig ro selv om anklageren højesteretssagfører G.M. Ree var nok så sarkastisk, i sin afhøring af den anklagede Christensen som han konsekvent kaldte ham, der var fire anklagepunkter mod I,C Christensens hvorfor greb han ikke ind over for bevillingerne til landbrugslotteriet når det måtte stå klart for I.C at Alberti, misbrugte sin stilling til at favorisere sig selv og sin omgangskreds? Hvorfor greb I,C ikke ind da Berg videregav departementschef Antonius Kriegers oplysninger, om at sparekassen havde et lån i nationalbanken som ikke var bogført? Hvorfor modsatte han sig ønsket fra folketinget om en undersøgelse af Albertis forhold på baggrund af de anklagere der var rejst i pressen? Og hvordan kunne I,C i sin korte periode som Finansminister uden videre yde sparekassen et nyt lån når han kendte til pressens skriverier. Da dommen faldt fredag den 17 juni 1910 klokken 21 fik I, C Christensen en næse og Berg blev idømt en bøde på 1000 kroner. Svarende til en månedsløn som minister han havde ikke regeret som han burde på Kriegers nødopråb fra administrationen, det Bemærkelsesværdigved dommen var at I.C slap fri for ansvar når Berg blev dømt. Berg var trods alt gået til sin chef konseilspræsidenten, Med sin viden og bekymringer og denne havde ikke regeret, ved domsafsigelsen stemte de juridiske dommere for at dømme Berg n mens de politiske med en undtagelse stemte i tråd med deres politiske overbevisning undtagelsen var bagermesteren den urokkelige socialdemokrat C. C. Andersen der ville frifinde Berg, Han var den internationale arbejderforenings stiftere havde siddet ti år i den permanente voldgiftsret som afgjorde stridigheder på arbejdsmarkedet og var fast dirigent ved partiets kongresser. Hans personlige integritet gik altid forud for partibogen, de 42 ¨år han sad i landstinget, og ingen voede at kritisere hans særstandpunkt til daglig blev han kaldt manden i midten. Venstre kvitterede for Bülows fremragende indsats som forsvare ved at gøre ham til justitsminister og medlem af landstinget da det kom til magten igen, han var ellers højremand men man skal kende sine venner i politik. Det vidste sig dog som så ofte før at en stjerne uden for Rigsdagen slukkes bræt når den kommer inden for murene
Tamilsagen
Den 11. juni 1993 besluttede Folketinget at stille Ninn-Hansen for Rigsretten, hvor han den 22. juni 1995 blev idømt fire måneders betinget fængsel. H. P. Clausens og flere andres politiske liv var ødelagt. Embedsværket gennemgik desuden en større ransagelse, og opmærksomheden på en juridisk korrekt embedsførelse blev skærpet. En sideeffekt blev en alvorlig uenighed mellem Venstre og Det konservative Folkeparti, som varede flere år, idet Schlüter blev mistænkt for at have benyttet Tamilrapporten som påskud til at aflevere regeringsmagten til oppositionen i stedet for at lade Venstres formand, udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, overtage statsministerposten. 1995: Erik Ninn-Hansen blev idømt fire måneders betinget fængsel med et års prøvetid i Tamilsagen for som minister at have standset familiesammenføringer for tamilske flygtninge uden om Folketinget https://www.youtube.com/watch?v=bXPWHh7Yd9c
Kilder DR Nyheder altinget folketinget.dk Kaare R. Skou land at lede
